Du har ingen bøger i din bogreol
64
67 (1)
X (0)
Min rejse til rummet af Andreas Mogensen, Thomas Djursing og Henrik Bendix - forside

Min rejse til rummet


Af , Thomas Djursing og Henrik Bendix (Der er 2 andre titler af samme forfattere)


Biografier og erindringer, 2016 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 64 ud af 100 er givet på baggrund af 1 anmeldelse af Min rejse til rummet. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Min rejse til rummet af Andreas Mogensen, Thomas Djursing og Henrik Bendix - Indbundet bog Indbundet bog, 267 sider, Illustreret i farver, ISBN: 9788740030259
Udgivet 31.08.2016 af JP/Politiken / Politikens Forlag. Vejledende pris: kr. 300,00
Min rejse til rummet af Andreas Mogensen, Thomas Djursing og Henrik Bendix - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788740035681
Udgivet 31.08.2016 af JP/Politiken / Politikens Forlag. Vejledende pris: kr. 175,00
Min rejse til rummet af Andreas Mogensen, Thomas Djursing og Henrik Bendix - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 264 sider, ISBN: 9788740035094
Udgivet 31.08.2016 af JP/Politiken / Politikens Forlag. Vejledende pris: kr. 175,00
Forlagets beskrivelse af Min rejse til rummet

Andreas Mogensen skrev danmarkshistorie, da han 2. september 2015 blev sendt i rummet som første dansker nogensinde. 
I Min rejse til rummet fortæller Andreas om sin kamp for at blive astronaut, hvordan drømmen spirede som barn, og om hvordan han som ung og voksen konstant rettede uddannelse og jobs mod ét mål: at blive astronaut. Vi hører om de krævende test, som Andreas Mogensen og fem andre bestod blandt 10.000 ansøgere hos Den Europæiske Rumorganisation. Og han fortæller om den ekstreme astronauttræning, der bl.a. foregår dybt nede i mørke grotter i Italien, på havets bund i USA, i høje luftlag og i endeløse simuleringer i rumkapsler i Stjernebyen i Rusland. Ikke mindst fortæller Andreas Mogensen detaljeret om sin mission i rummet, om den højspændte raketafsendelse fra jorden, om at suse i en rumkapsel med 28.000 km. i timen, om tilkoblingen til Den Internationale Rumstation og den nervepirrende tur tilbage til Jorden. Og så fortæller han om livet på rumstationen: om den vigtige forskning og de mange forsøg, og om de komiske og udfordrende oplevelser ved at være vægtløs: at svæve gennem modulerne, spise, børste tænder, sove - helt almindelige hverdagsting, der kan drille, når intet er "op" eller "ned".
Andreas Mogensen tager i denne bog læseren med på en betagende rejse og ser frem mod nye missioner. En inspirerende fortælling om at nå sine mål og have hele verden - ja universet - som sin arbejdsplads.
 

Eventuel ekstra tekst til kataloget:
"Det er min fjerde aften på rumstationen. Arbejdsdagen er slut, og jeg har lidt fritid, som jeg tilbringer i udsigtsmodulet Cupola, mit absolutte yndlingssted på rumstationen. Jeg kan ane Jordens krumning og har udsyn til en himmel, der er helt uforstyrret af Jordens atmosfære, og hvor mylderet af stjerner virker langt større, end det gør hjemmefra. Om dagen er det fascinerende at kigge ned på vores farvestrålende planet, men lige nu farer rumstationen gennem Jordens skygge, og det er nat under mig. Det gør ikke udsigten spor dårligere, specielt ikke når Mælkevejen dukker op over horisonten som et lysende bånd af stjerner. Jeg kigger ud i det uendelige univers og tænker på, hvor mange spændende opdagelser og oplevelser, der venter på os derude. Og når jeg sidder alene her i mørket, forestiller jeg mig, at jeg er kaptajn på et rumskib på vej mod en uudforsket planet." - Andreas Mogensen

Detaljer
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Biografi (5234) Erindringer (3972) Biografi (2132) Historier fra virkeligheden (789) Selvbiografi (393) Naturvidenskab (772) Teknologi (117)

Anmeldelser af Min rejse til rummet

67
Politiken

Den lange og hårde vej til stjernerne

En af de senere års mest omtalte danskere er den sympatiske Andreas Mogensen, som i september 2015 tilbragte 10 dage på den internationale rumstation 400 kilometer ude i rummet. Den rejse – og den endnu længere rejse frem til at blive aktiv astronaut – er der kommet en ’interessant ingeniør-saglig fortælling’ ud af, som dog ikke for alvor løfter sig op til stjernerne. [refereret af bog.nu]