Miss Blackpool af Nick Hornby

Spar op til

159 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Miss Blackpoolaf Nick Hornby

Barbara Parker bliver kåret som Miss Blackpool 1964, men hun vil ikke være skønhedsdronning. Hun vil få folk til at grine, lige som sin heltinde Lucille Ball. Så Barbara forlader Blackpool og sin familie, tager til London og får et job i makeupafdelingen i et stormagasin. Og giver sig så til at overveje, hvorledes hun kommer frem i verden. Et tilfældigt møde med en tv-agent resulterer i et navneskift og en audition til en ny BBC-komedieserie. Tv-stjernen Sophie Straw er født.


Miss Blackpool er historien om et tv-program og folkene bag det: manuskriptforfatterne, Tony og Bill, gamle barndomsvenner og besat af comedy; Dennis, klog og god og fuldstændig dedikeret til hele sit hold og til Sophie i særdeleshed; og Sophies flotte modspiller Clive, der mener, at han har fortjent bedre, på trods af den ubegrænsede mængde frynsegoder, som tv-berømmelse fører med sig. 


I takt med at 1960’erne skrider frem og det britiske publikum forelsker sig i Sophies sitcom, begynder holdånden og sammenholdet at aftage: Intet varer evigt, og virkeligheden og dens mange trakasserier trænger sig på til sidst.


Nick Hornbys nye roman, den seneste efter ‘Juliet, nøgen’ fra 2010, handler om arbejde, populærkultur, ungdom og alderdom, berømmelse, klasse og samarbejde. Den tegner et fængslende portræt af ungdommens overdådighed og kreativitet på et tidspunkt, hvor England befandt sig midt i en af landets mest vedvarende kreative udladninger.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Miss Blackpool" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 19-03-2015
Et stykke kulturhistorie ... lige dele kærlighed og research
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 21-03-2015
Et farverigt portræt af 60’ernes England ... mesterligt morsomme dialoger

Gode gamle England

Nick Hornby ’tegner et farverigt portræt af 60’ernes England’ i denne underholdende og let melankolske roman om en barmfager blondine, der ved ’skæbnens charmerende lune får hovedrollen i en tv-serie, som bliver set af 18 millioner briter.’ Dialogerne er som altid mesterligt morsomme, når det er Hornby, der fører pennen. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 21-03-2015
Endnu en Hornby-bog, som læser sig selv
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Henrik Palle 19-03-2015
Hyggelig, sød og underholdende
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 26-03-2015
Et præcist tidsbillede

TV-celeb i 60'erne

Nick Hornby maler ’et præcist tidsbillede’ i denne – ikke hylende morsomme, men stadig sjove ‒ roman om en smuk kvindelig tv-stjerne i 1960’ernes swinging London. Der er en melankolsk undertone i fortællingen, som på sin vis handler om dengang verden mistede sin uskyld. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Amrit Maria Pal Hansen 19-03-2015
Hyggelig komik

Hyldest til tidlig tv-komik

Nick Hornby hylder 1950’ernes og 60’ernes lette tv-underholdning i denne hyggelige roman om en skønhedsdronning, der frasiger sig sin titel og rejser til London fast besluttet på at slå igennem som sitcom-stjerne. Romanens tone afspejler periodens lette komik – måske i lidt for høj grad. [Kort referat]

Ikke lagt online
75/100
BL
fra Bogliv
anmeldt af Peter Yde Thomsen 19-03-2015

Ægtemands-anmeldelse: Hyggelig historie

Peter Yde Thomsen er Global Data Warehouse Manager hos ISS og gift med den ene halvdel af Bogliv, som satte ham på den opgave at læse ‘mandeforfatteren’ Nick Hornby’s nye roman, Miss Blackpool. Det gjorde han med så stor fornøjelse, at familien ikke så ham i to dage. [Kort uddrag]

67/100
BS
Glimrende anmeldelse fra Bøger på stribe
anmeldt 12-09-2016
En hyggelig bog ... en fornøjelse at læse
Underholdende på den intelligente måde
Ikke lagt online