Mission Måne af Sally Gardner

Spar op til

11 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Mission Måneaf Sally Gardner

Prisvindende og anmelderrost ungdomsroman, der giver et unikt bud på en fornyelse af den dystopiske genre. En mørk fortælling om magt og kontrol. Om et brutalt regimes rejse til et mål så vigtigt, at al modstand knuses på vejen dertil. Men også en varm historie om venskab og oprør. Om drengen Standish, der overrasker alle. Ikke mindst sig selv.
Det hensynsløse regime, Moderlandet, vil gøre hvad som helst for at slå sine fjender i kampen om at komme først til månen. Individualitet og selvstændighed er forhindringer, der nådesløst elimineres på vejen.
Mission Måne fortælles af Standish. En ordblind teenager med forskelligfarvede øjne, som ser tingene ganske anderledes end alle andre. Og da hans bedste ven Hector pludselig en dag "forsvinder", indser Standish, at det er op til ham at konfrontere og overvinde den undertrykkende overmagt.
Priser til Sally Gardners Mission Måne:
Costa Children’s Book Award 2012
The Carnegie Medal 2013
Michael L. Printz Honor Award 2014 
Pressen skrev:
»Sproget er nøgternt registrerende. Handlingen hjerteskærende logisk. Det er et lille kunstværk om at vokse i modgang og modnes til modstand.«
**** – Steffen Larsen, Politiken 
»Jeg er aldrig stødt på nogen bog for børn, der ligner denne. Bedst sammenlignes med Orwell's 1984 … Den kan læses som en historie om ordblindhed, eller som en spidsfindig samfundssatirisk roman. Velskrevet, overraskende og spektakulær. Romanen kræver formidling, hvilket den har fortjent.«
– Stine Veisegaard, Lektør
»Køb den, lån den på biblioteket (mens det endnu findes); forær den til en ung læser. Mange ældre vil heller ikke tage skade af at få skærpet den dystopiske sans med et værk der ikke bare er underholdning, men skal tages dødsens alvorligt.«
– Niels Dalgaard, PROXIMA – Dansk Science Fiction Tidsskrift
72/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Mission Måne" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 15-05-2014
En roman, der gør et stort indtryk, og som man vil huske længe

Månelarver

En barsk, voldsom, flot, fejende og fremragende bog om mod og frihed. Hovedpersonen, Standish, som er ordblind, men intelligent og fuld af skøre indfald, er opmærksom og lægger mærke til alt omkring sig og er god til at beskrive ting. Forfatteren er selv ordblind og trækker på sine egne barske erfaringer i skolen. Det er en roman, som gør stort indtryk, og som man vil huske længe. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Steffen Larsen 27-04-2014
Et lille kunstværk om at vokse i modgang og modnes til modstand
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 18-05-2014
Et enestående sprog ... en stemningsmættet fortælling med en helt særegen tone

Den ordblinde skal udryddes

Tematisk søger Sally Gardner ikke nye græsgange, og denne roman om et dystopisk fremtidssamfund minder om Hunger Games, Divergent og andre af den slags populære ungdomsskildringer. 'Men det gør ikke spor, for inde i den velkendte form formår Gardner at skabe et enestående sprog og med det en stemningsmættet fortælling med en helt særegen tone,' der ikke spiller på det sentimentale, men drager i kraft at den sproglige styrke. [Kort referat]