Dæmoner, shamaner og gammelkloge børn
Den plagede aristokrat Patrick Melrose vender tilbage i disse to romaner, som afslutter Edward St. Aubyns selvbiografiske romanserie. Melrose beskrives i St. Aubyns karakteristiske stil som, ’et temmelig veludviklet intellekt med et fuldstændig kaotisk fundament og næsten ingenting derimellem.’ Det er igen en sindsoprivende og grotesk fornøjelse at følge hans selvdestruktive og fræsende tankerækker, som indimellem – og heldigvis – bliver suppleret af andre stemmer fra den hensygnende engelske overklasse. ’Nogle gange bliver det hele bare for meget. Men til det ville Patrick Melrose nok bare indvende - og med en vis ret: ’Ja, og hvordan tror du så ikke, jeg har det? Jeg skal leve det. Du skal trods alt bare læse det.’ Sandt nok.’ [Kort referat]
