Moebius box I af Jean Giraud
87/100
Fremragende bog
ifølge 4 anmeldere

Moebius box IMajor Grubert 1-3af Jean Giraud

Denne boks indeholder hele Major Grubert serien og betår af følgende bind:

Major Grubert bind 1: Den Kåde Kyk
Major Grubert bind 2: Den hermetiske garage
Major Grubert bind 3: Manden fra Ciguri 

Major Grubert var egentlig tænkt som en bifigur. Majoren optrådte første gang i ´majorens feriere´ som egentlig var en parodi på franskmænd på ferie…
Historien var ikke nogen succes, som avisstribe, men som det tit er sket hos Moebius, fik figuren sit eget liv. Tingene tog fart og Den hermetiske garage betragtes i dag som et af hans hovedværker under pseudonymet Moebius.

Jean Henri Gaston Giraud 8. maj 1938 - 10 marts 2012. også kendt under pseudonymet Moebius. Som 18-årig lavede han sin første egentlige
tegneserie. Hans talent blev spottet af Jijé, som tog ham under sine vinger og oplærte ham.

I 1962 starter han sammen med Charlier det, som blev hans gennembrud, nemlig serien ´Fort Navajo´ senere kendt som ´Løjtnant Blueberry´.
Historien blev et kæmpe hit, og Giraud fik stjernestatus. I 1963 skabte Giraud pseudonymet, Moebius, i magasinet Hari Kiri. Navnet blev synonymt med nytænkning og brud med traditioner. Sammen med Jodorowsky skabte han ´Inkalen´, og han kreerede bl.a. karakterene Arzak og Major Grubert.

Hvor Tardi er superfransk, har Moebuis vovet sig mere ud på internationale eventyr og har bl.a. lavet ´Silver Surfer´ sammen med Stan Lee,
og han har arbejdet sammen med Miyazaki. Desuden har Moebius været inden over en del film bl.a. ´Dune´ og ´Det 5. element´ af Luc Besson.

87/100
Fremragende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Moebius box I" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Bjerregaard 08-03-2014
Den boks kan gå i arv fra generation til generation

Mageløse Moebius

Den er ikke helt billig, denne boks med tre af de tidligste mesterværker af Moebius, men når den sagtens 'kan gå i arv fra generation til generation, så er den jo alligevel en fornuftig investering.' 'Værkerne er aldrig kommet i så labert udstyr' og selvom nogle puritanere måske vil have problemer med, at de oprindelige sort/hvide tegninger er farvelagte, generer det ikke denne anmelder. 'Moebius' historier er frodigt vildtvoksende, præget af en underspillet humor og med mere eller mindre skjulte referencer til alskens popkulturelt gods' med 'sært dragende landskaber, underlige, organiske maskiner og figurer, der har nærmest ikonisk karakter.' [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kristian Lindberg 01-03-2014
Lige så det svimler for én ... pulserer af legesyge og glæde ved at skabe og skabe i en uendelig strøm

Manden, der kom ind fra ørkenen

Den franske tegneserieskaber Jean Giraud skiftede radikalt spor og stil efter et svampe-trip i den mexicanske ørken i slutningen af 1960'erne. Han fortsatte med den populære westernserie Blueberry, men under navnet Moebius syrede han sideløbende ud som skaber af det ene fantastiske science fiction-univers efter det andet. Et af de første sammenhængende projekter handlede om den tropehjelms-prydede Major Grubert. Handlingen unddrager sig referat på samme måde som en drøm, men det er 'humor, horror og strejf af virkelighed i en konvulvisk sprællen med visuelle virkemidler – og Fanden ta’ et sammenhængende plot!' Den Hermetiske Garage er sammen med Manden fra Ciguri og det sex-satiriske album Den kåde kyk samlet i dette første box-sæt med alle Moebius' enestående værker. For enhver fan bør det svimle ved tanken om, 'at der endnu er tusinder af sider, der skal udgives i denne fornemme samling.' [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Christian Monggaard 14-03-2014
Vidnesbyrd om, hvor stor en visuel kunstner Moebius var

Moebius' mageløse major

Fantasien har frie tøjler i Jean Giraud alias Moebius' trebindsværk om Major Grubert. Handlingen er næsten umulig at referere og det giver nok mere mening at betragte bøgerne som 'et organisk kunstværk, der hele tiden udvikler sig, skifter form, og fører sin læser i nye og overraskende retninger.' Alle tre tegneserier, der er samlet i dette smukke bokssæt vidner om, hvor stor en visuel kunstner Moebius var. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 25-04-2014
Sikken en tegner! Hvilken fantasi!