Du har ingen bøger i din bogreol
64
67 (1)
X (0)
Mord og Metafysik af Kim Toft Hansen - forside

Mord og Metafysik


Det absolutte, det guddommelige og det overnaturlige i krimien


Af (Der er 2 andre titler af samme forfatter)


Politik, økonomi og erhverv, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 64 ud af 100 er givet på baggrund af 1 anmeldelse af Mord og Metafysik. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Mord og Metafysik af Kim Toft Hansen - Paperback Paperback, 346 sider, ISBN: 9788771120141
Udgivet 30.01.2012 af Aalborg Universitet / Aalborg Universitetsforlag. Vejledende pris: kr. 250,00

Krimien er traditionelt indskrevet i en moderne samfundsramme, hvor opklaringen sker ved hjælp af rationelle og empiriske hjælpemidler. Derfor har krimien gennem mange år været kritisk over for metafysik, religion og det overnaturlige. Mord og metafysik viser, at skellet mellem krimi og metafysik ikke er så klart, som det hidtil har været antaget. En lang række skandinaviske krimier bearbejder nu seriøst det moderne samfunds fornyede forhold til metafysik. Krimien er ikke længere afvisende over for tro og overskridelser af fornuften. Religiøse og overnaturlige forestillinger indgår på linje med efterforskerens opklaring. Metafysik og religiøsitet har bare ændret karakter og indhold. Samlet argumenterer Mord og metafysik for, at hvis krimien er bundet til moderne værdier, og hvis disse værdier har været under indskrænkning, så må krimien også åbne op for det absolutte, det guddommelige og det overnaturlige.

Mord og metafysik inddrager titler fra forfatterskaber som Arne Dahl, Elsebeth Egholm, Stieg Larsson, Håkan Nesser, Sara Blædel, Gunnar Staalesen, Tom Egeland, Camilla Läckberg, Anne Holt, Peter Høeg, Johan Theorin og mange flere. Desuden suppleres disse af tv-serier som Rejseholdet, Livvagterne og The X-files. Disse er alle eksempler på krimier, der på en eller anden måde inddrager metafysik, religion eller det overnaturlige.

Den akademiske fagfællebedømmer skrev om Mord og metafysik: »Problemstillingen er original og højst interessant, tilmed også fra et internationalt forskningsperspektiv. Enkelt udtrykt udreder forfatteren en central tendens i samtidens kriminalfiktion, som jeg selv ønskede, at jeg havde opdaget. Der er tale om en læseværdig bog, der også vil være interessant for en bredere målgruppe uden for det akademiske felt.«

Detaljer
Faglitteratur (74056) Krimilitteratur (1) Ondskab (120) Litteratur (1889) Protestantisme (25) Spiritualitet (158) Nordisk litteratur (25) Samfund (12905) Kristendom (1294) Del af en serie (47231)

Anmeldelser af Mord og Metafysik

67
Politiken
Comment_pic

Der er mere imellem himmel og mord ...

’En interessant, informativ, diskutabel og meget inciterende bog’ om koblingerne mellem krimi og kristendom. Kim Toft Hansen kommer godt omkring en række af de væsentlige nordiske forfatterskaber og – enig eller ej – er hans analyser begavede og målrettede. [refereret af bog.nu]