århundredes musik“, men historien om en side af den kolossale bølge af musik der er blevet til i det tyvende århundrede – nærmere bestemt den musik som er komponeret i forlængelse af den klassiske musiks traditioner. Denne musik lader sig imidlertid ikke let indfange under en enkelt overskrift, forsøg som kunstmusik, partiturmusik, koncertsalsmusik, moderne musik eller „ny klassisk musik“ er alle enten uklare, upræcise eller meningstomme.

Undertitlen betoner et andet aspekt, nemlig at den skrivende er komponist og forfatter, ikke faghistoriker eller musikforsker. Med udtrykket „en fortælling“ søger forfatteren imidlertid ingenlunde at unddrage sig pligten til i videst muligt omfang at sikre sine oplysningers korrekthed og ej heller at frasige sig forsøget på at gøre fremstillingen så bred og vidtskuende som muligt inden for de valgte rammer. Derimod nok at understrege en personlig tilgang til emnet, en deraf følgende skrivestil som veksler frit med stoffets karakter, og en klar bevidsthed om hverken at kunne eller ville sige „det hele om det hele“.