Når mørket bryder frem af Michael Cunningham

Spar op til

139 kr.

85/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Når mørket bryder fremaf Michael Cunningham

På overfladen lever Peter og Rebecca Harris en misundelsesværdig tilværelse i New York omgivet af kunst og byens pulserende liv. Han er gallerist, hun er redaktør, og de lever et liv, hvor venner er noget man har i overflod, og cocktailpartys er det, man slår tiden ihjel med. Men en uro ulmer i Peter. For midt i det tilsyneladende perfekte liv længes han efter, at livet for alvor rammer ham. Og det gør det. I skikkelse af Rebeccas lillebror Mizzy – der egentlig hedder Ethan, men bliver kaldt Mizzy: ”Fejltagelsen”. 

Når mørket bryder frem er en smuk og hjerteskærende roman om ægteskab, om de flossede bånd mellem forældre og børn, om det moderne menneskes formålsløse famlen – og om længsel.

"Cunningham har udviklet denne fængslende narrative stemme, der blander hans egne skarpe kommentarer med Peters spot-heroiske fortvivlelse. Halvt Henry James, halvt James Joyce, men helt igennem Cunningham (…)” – The Washington Post

 

”Der er sætninger så kraftfuldt præcise og smukke, at de nærmest svæver over siden” – Entertainment Weekly

 

85/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Når mørket bryder frem" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Johanne Mygind 04-11-2011

Lyst og lidelse

"Man bliver forført af Michael Cunninghams nyeste roman" med dens 'virtuose sprog', 'detaljemættede miljøbeskrivelser' og simple, men effektive plot. Historien kredser om en mandlig gallerist i livskrise, der pludselig tiltrækkes af sin svoger - en begavet ung mand med kunstneriske ambitioner. Det kan selvfølgelig ikke ende godt. Bogen er et af de bedste aktuelle bud på en roman om 'kriseramte midaldrende middelklassemænd'. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 21-10-2011

Ode til kunst og vildskab

Det handler om skønheden i kunsten og om den vildskab, der kan hive os ud af den grå og kedelige hverdag, i Michael Cunnighams litterære "pageturner", hvis handling er lige så spinkel som hovedpersonens klichefyldte liv, hvilket dog ikke betyder det store, når den formmæssigt ligger sig på linje med den drømmeagtige skønhed der eftersøges, og præsterer et sprog hvis lige er en sjældenhed i amerikansk litteratur. [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 08-10-2011
100/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 10-11-2011

Under overfladen

På overfladen ser alt glimrende ud i Michael Cunninghams roman om bohemerne Peter og Rebecca. Men da den rodløse Mizzy træder ind i deres veletablerede tilværelse, bliver der vent op og ned på tingene. ”Hjerteskærende og grum” litteratur, der tvinger en til at se sit eget liv efter i sømmene. [Kort referat]

Ikke lagt online