Når tavshed taler af Regitze Schrøder

Spar op til

94 kr.

57/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

Når tavshed taleraf Regitze Schrøder

Lucia sidder på plejehjem, lænket til sin kørestol, fortabt i sine minder om manden Andreas. En gang om ugen kommer datteren, Clara, på besøg. En dag finder hun blandt morens gemmer en lille sypude. Indeni er skjult en håndfuld uniformsknapper fra en Waffen SS-uniform. Da Clara konfronterer sin mor, nægter Lucia at tale om det, og Clara er tvunget til selv at finde sandheden ved at tage til Paris og opsøge kvinden Sarah. Langsomt oprulles en historie om familiehemmeligheder og dramatiske valg, der trækker trade helt fra Anden Verdenskrig og langt op i nutiden.

"Når tavshed taler" er historien om den karismatiske Andreas og de tre kvinder, der er uløseligt knyttet til ham og til hinanden på tværs af tid og alder. Hustruen Lucia, elskerinden Sarah og datteren Clara, der vokser op i skyggen af mareridtet og sætter sig for at bryde tavsheden.

Romanen udkom første gang i 2012 på det franske forlag France-Empire under titlen "Quand le silence parle".

LEKTØRUDTALELSE
"Velskrevet og livsklog. En roman om en datter, en kone og en elskerinde, der har manden Andreas til fælles. I konstante flashbacks og skiftende synsvinkler mellem de tre kvinder fortælles en historie om kærlighedens faldgruber, om 2. verdenskrig og om Andreas.Sammenligning: Sarahs nøgle af Tatiana de Rosnay eller Régine Deforges Pigen med den blå cykel - dog uden at blive til triviallitteratur. (En) velskrevet, livsklog roman om kærlighedens og parforholdets mange nuancer og gråtoner." - Lektør: Tina Schmidt

De franske anmeldere skrev:

„En overraskende debutroman. Sproget flyder i hurtigt tempo, og teksten er dybt menneskelig og kompromisløs. Forfatteren holder sig på sporet, trofast over for livets valg og forpligtigelser. Denne debutroman er et sandt øjeblik af sjælefred og lykke."
– La Marne

„En litterær roman, der er veldokumenteret – forfatteren har gjort et stort historisk researcharbejde."
– L’Union

Regitze Schrøder, forfatter og cand. mag
57/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Når tavshed taler" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Vibeke Blaksteen 07-10-2013
Et flow, der fænger og gør nysgerrig

Opgør med en tyngende familietavshed

Tabuer og skjulte relationer kommer langsomt op til overfladen i Regitze Schrøders debutroman om kvinden Clara og et trekantsdrama med hendes far i centrum, som har påvirket hovedpersonen og hendes nærmeste igennem årtier. Først da to aldrende kvinder bliver konfronteret med hinanden og begivenheder under og efter Anden Verdenskrig, bliver Clara sat fri – det er 'en væsentlig problemstilling, og romanens mange synsvinkelskift skaber et flow, der fænger og gør nysgerrig.' Lidt mere bid og bund kunne der dog godt have været i Claras historie. [Kort referat]

33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 20-09-2013
Klicheerne tramper hinanden ned undervejs

Tre kvinder

Endnu en generationsroman i den åbenbart 'uopslidelige genre, den krydsklippende slægtsroman'. Romanen har et vekslende begivenhedsforløb, som er krydret med både drama, spænding og erotik. Som læser lader man sig føre med et stykke af vejen, indtil det går op for én, at bogen er spækket med klichéer og minder om et stykke damebladslitteratur. Sprog og stil mangler en personlig tone, og man mister interessen for romanens personer. Man kan dog mærke et drive bag historien, hvor forfatteren har et lige så stort ønske om at komme til bunds i en række forhold som bogens hovedperson. Man kunne blot ønske, at denne energi havde udmøntet sig i et romanunivers med lidt friere tøjler til forfatteren. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 08-08-2013
Tragisk og troværdigt

Familiehemmeligheder

Karrierekvinden Clara har ladet livet køre af sted med sig uden at træffe de rigtige valg. Hun er også påvirket af sin fars dystre fortid som koncentrationslejr-fange. I denne tragiske, men meget troværdige roman viser Regitze Schrøder hvordan 'menneskers fortid kan præge en familie i flere generationer.' Personskildringen såvel som sproget kunne dog godt være mere skarpt i kanten. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 19-09-2013
En god kærlighedshistorie ... følsomt beskrevet

Kærlighed & krig

Kærlighed og hemmeligheder dybt begravet i fortiden er nogle af temaerne i Regitze Schrøders følsomme og smukt skrevne roman om den aldrende Lucia, der tænker tilbage på sin ungdoms store kærlighed, Andreas. Det nazistiske elitekorps SS spiller en større rolle i historien, som er centreret omkring de år, hvor Europa stod i flammer. [Kort referat]

Ikke lagt online