Dennis Gade Kofod er uden tvivl en af dansk samtidslitteraturs helt store prosaister
Ø-pokalypsen truer
’Dennis Gade Kofod er uden tvivl en af dansk samtidslitteraturs helt store prosaister.’ Han skriver sikkert og flydende, og i denne roman bruger han alle sine uomtvistelige talenter på et fintfølende portræt af Nancy, der er vokset op i et socialt belastet miljø på Bornholm, men har en snor i noget mere åndfuldt i form af litteratur og en flirt med en dreng fra et mere privilegeret hjem. Forfatteren har imidlertid mere oppe i ærmet – nærmere bestemt en ’veritabel hær af nisser, hvis trylleri og aversioner mod øens menneskelige beboere leder til en decideret ø-apokalypse.’ Den del af romanen nærmer sig for denne anmelder det absurde og ufrivilligt morsomme, og helheden ender derfor som ’en stemningsmæssigt skizofren bog, der er god, men desværre aldrig bliver fantastisk.’ [Kort referat]