Nervernes adresse af Lea Marie Løppenthin

Spar op til

49 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Nervernes adresseaf Lea Marie Løppenthin

Nervernes adresse er Lea Marie Løppenthins debut. Digtsamlingen handler om at være på én gang uvirkelig og forlegen. At være en portion af byen med sin krop. At savne sine elskede i et samfund, der er gennemtrængt af angst og økonomi.

Fra bogen:
alle i min lillebror kollektiv har inviteret deres familier til fest
her er en samling af stamtræer, en samling af ansigtsvariationer i en stue
jeg forsørges ikke at min selv og forsørges ikke af dem
vi forsørges af tallene på vores bankkonti
vi skal forstå at tallene forandres a bevægelser
at vores bevægelser i bestemte sammenhænge er arbejde
at når tallet på kontoen ændrer sig, fortæller det noget om vores vilkår
også på denne dag sidder vi i sofaerne med vores forsørgende organismer
kærligt vendte mød hinanden
vi er en ansamling af strålende finanser
hver især nervernes adresse
hver især et sted, hvor beboelse og henvendelse falder sammen og ind i hinanden
76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Nervernes adresse" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 13-06-2014
En debutant, der tænker med følelserne og grubler med nerverne ... sandelig værd at læse

Min vejrtrækning slider på vejret

Denne debutant, der tænker med følelserne og grubler med nerverne, er absolut værd at læse. Man kan vurdere en digtsamling på, hvor ofte man under læsningen får lyst til at citere den. Og det kunne anmelderen hele tiden ikke lade være med. Bogen er fyndig, men ikke på en anstrengt måde. Forfatteren 'arbejder sig sirligt søgende, cool flaksende hen mod guldkornene.' Det, poesi skal, er at undre os nye – og det gør disse digte. De vil 'præcisere en konkret og eksistentiel skrøbelighed: Og det gør de ved igen og igen at lade klokkeklarhed afløse af underliggørende undren.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg 15-06-2014
Originalt og overrumplende ... Løppenthin kan noget magisk med sproget
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 14-06-2014
Skarpt sete detaljer og sproglige fund
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 05-07-2014
Mentale billeder, der sætter sig fast

Undseelige og standhaftige

Det sker ikke hele tiden i Lea Marie Løppenthins forsigtige debutdigte, men ind imellem lykkes det fornemt at ’koble det abstrakte med det konkrete og danne mentale billeder, der sætter sig fast.’ Og når det sker, så forsvinder fuldstændigt den fornemmelse af tøvende usikkerhed, der også præger samlingen på godt og ondt. [Kort referat]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Christian Stokbro Karlsen 18-08-2014
Løppenthins leg med sproget og dets musikalitet er fornem

Endnu et nybrud

Der er en skævt smilende alvor i Lea Marie Løppenthins digte. Man ved ikke altid hvad forfatterens ordbilleder betyder, men de rammer plet alligevel. ’Løppenthins leg med sproget og dets musikalitet er fornem, afdæmpet og 110 procent sikkert ført hånd; forfatterinden kan sit kram, når hun bruger indrim og jonglerer med forskellige sprogindekser.’ [Kort referat]

Ikke lagt online