+ Læs mere
ALT for damerne
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Nultid" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Er det moderne menneske fanget i et net af evindelige vurderinger?
’En tankevækkende fortælling’ om en mands forgæves flugt fra en verden, hvor alt og alle er til konstant bedømmelse. Romanens plot er et trekantsdrama med psykologiske dybdedimensioner og et voldsomt mordforsøg, ’men i bund og grund tjener plottet - som det så ofte er tilfældet hos Zeh - mest som en illustration af moralske og retsfilosofiske problemstillinger’ og som en åbning til foruroligende ’spørgsmål, som utvivlsomt er værd at tænke over.’ [Kort referat]
Dykkersyge
Naturligvis må det gå galt, når en dykkerinstruktør beslutter sig for at tilbringe sin 40 års fødselsdag alene i et skibsskrog på bunden af havet og når han har lagt sit liv i hænderne på et dysfunktionelt kærestepar, der venter på ham oppe på overfladen. ’Og det går da også frygtelig galt, men på en meget, meget velgennemtænkt og velskrevet facon’, der kendetegner tyske Juli Zehs stramt styrede plot-maskine. Hvis man holder af karaktertegning og psykologi, er romanen ikke uden svagheder, men historien er mere end velfungerende. [Kort referat]
Lanzarotetrekanten
Sven flygter fra den tyske virkeligheds permanente krigstilstand ned i Lanzarotes azurblå vand, men han får ikke lov til at nyde ’sine øjeblikke af vægtløs væren alt for længe’ i Juli Zehs roman, for ind på scenen træder et neurotisk, sadomasochistisk par. ’Juli Zeh er en af Tysklands mest produktive og politisk engagerede yngre forfattere,’ og hun kan virkelig skrive - ikke mindst om verden under vand - men i denne omgang har hun desværre ikke kunnet beslutte sig for om hun ville skrive en krimi eller et psykologisk drama. Bogen ’er for kedelig til det første og for overfladisk til det sidste.’ [Kort referat]
Fascinerende psykologisk eksperiment
’Et fantastisk dygtigt og anderledes spundet psykologisk kammerspil’ om tre mennesker på en ø. Sven er dykkerinstruktør og vikles ind i et farligt trekantsdrama med forfatteren Theo og skuespillerinden Jola. Både Sven og Jola fortæller, men deres versioner af historien er så modstridende, at uhyggen breder sig. [Kort referat]
På dybt vand
Dette trekantsdrama, der delvist udspiller sig under vand, er fyldt med ’lidenskabm vold, sex, intimitet og tossede mennesker.’ Plottet er fedt, men anmelderen fatter desværre ikke ret meget af bogen selvom hun er ret vild med forfatteren. [Kort referat]