Ny svensk poesi af Ida Börjel
81/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Ny svensk poesi14 svenske lyrikereaf Ida Börjel, Jörgen Gassilewski, & Anna Hallberg

Nu kommer den fjerde antologi i serien Ny poesi. Med et udvalg af 14 yngre svenske lyrikere går turen denne gang til Sverige.Antologien tæller bidrag af: Ida Börjel, Jörgen Gassilewski, Anna Hallberg, Hanna Hallgren, Linn Hansén, Leif Holmstrand, Johan Jönson, Jörgen Lind, Ida Linde, Hanna Nordenhök, Fredrik Nyberg, Jenny Tunedal, UKON og David Vikgren. Lyrikerne er født mellem 1961 og 1983. Diversiteten i antologiens udvalg er stor. 

For den danske oversætter er det påfaldende, hvor eksperimenterende lyrikken er i Sverige. Mange af digtene er præget af neologismer, af udeblivelsen af fortælling og et centraltlyrisk jeg. Man hæfter sig ved den kritiske modus, som gør op med absolutte instanser, og de æstetiske kriterier, som brister. Nogle digte bærer præg af den personlige stemmes opgør med idealer og en absolut verden, i andre digte findes kritikken i digtets sprængte form. Der synes i langt mindre grad at være krav til rim, rytme og mening på den svenske lyrikscene, end vi ser det i Danmark. 

Ny svensk poesi er redigeret og oversat af Malin Waak og Nina Søs Vinther. Malin Waak arbejder som kulturskribent og oversætter. Nina Søs Vinther arbejder som forfatter og redaktør. Karsten Sand Iversen har været konsulent på udgivelsen og Henrik Majlund Toft har oversat digtene af UKON.

I serien er tidligere udkommet Ny tysk poesi (2009), Ny polsk poesi (2010) og Ny islandsk poesi (2011). Serien Ny poesi præsenterer udenlandsk samtidspoesi i antologiens form. Serien indfanger tendenser i den nye poesi og fokuserer primært på yngre digtere. Antologierne i serien er tosproget, således at digtudvalgene både præsenteres på originalsprogene og i dansk oversættelse.
81/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Ny svensk poesi" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Peter Stein Larsen 01-05-2014
Suveræne poetiske præstationer

Kort om bøger

Der er mange 'suveræne poetiske præstationer' i denne antologi med svensk lyrik af forfattere født mellem 1961 og 1983. Der er også mange ligheder mellem ny svensk og ny dansk digtning, som springer i øjenene. Og så har bogen den store kvalitet, 'at man på bogens dobbeltsider finder den svenske udgave af digtet på den venstre bogside og den danske på den højre.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Olga Ravn 02-02-2014
I den grad ambitiøs poesi
Ikke lagt online