Nye spørgsmål om teknikken

Spar op til

47 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Nye spørgsmål om teknikkenredigeret af Søren Riis & Kasper Hedegård Schiølin

Allerede de græske myter udfordrede teknikken: Ikaros fløj med sine voksvinger for tæt på solen og måtte lade livet, mens Prometheus blev idømt en smertelig straf for at have givet ilden til mennesket. Og spørgsmålet om teknikken, som myterne kredser om, er evigt aktuelt: Hvad stiller vi op, når teknikken på én gang byder sig til som den sikre løsning på alverdens problemer og samtidig truer hele vor eksistens med åndelig og fysisk udslettelse?


Spørgsmålet om teknikken er også navnet på Martin Heideggers berømte foredrag fra 1953, der sikrede teknikken en plads i den humanistiske forskning. 60-året for Heideggers foredrag er således en ideel anledning til at minde om, at spørgsmålet om teknikken langtfra har nået efterlønsalderen. Tværtimod: Nye spørgsmål trænger sig på.


I Nye spørgsmål om teknikken stiller 22 forfattere således en række spørgsmål, der kommer vidt omkring teknikken. Forfatterne har baggrund i mange forskellige fag og stiller spørsmål om alt fra robotsæler, apps og videoovervågning til tænkning, kunst og tid. Bogen tilbyder ingen lette svar, men for et øjeblik skaber spørgsmålene et tiltrængt ophold, en tænkepause, et tankereservat, midt i tidens innovationsiver.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Nye spørgsmål om teknikken" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Steen Nepper Larsen 18-01-2014
Ambitiøst ... velgørende

Nødvendigheden af at spørge både kritisk og åbent om teknikken

For 60 år siden holdt den tyske filosof Martin Heidegger et berømt foredrag om teknikkens eksistentielle farer og 'den værensglemsel, der breder sig i dens kølvand.' Sammensmeltningen af det menneskelige og det teknologiske har aldrig været mere udtalt end i dag, og alene af den grund er det velgørende, at en række akademikere i denne ambitiøse antologi stiller 'Nye spørgsmål om teknikken.' Bidragene svinger fra det lettere overfladiske til det fremragende, 'men bogen burde have været underkastet en grundigere korrekturlæsning. Læseren må også spejde forgæves efter en oversættelse – eller blot en god luns – af det, der satte det hele i gang: Heideggers tekst i original aftapning.' [Kort referat]