Øer af Rakel Haslund-Gjerrild

Spar op til

49 kr.

79/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Øeraf Rakel Haslund-Gjerrild

Øer består af fortællinger om fiskere, præster og eneboere - for nogen er tilværelsen i opløsning, andre har valgt livet på grænsen mellem land og hav.

Historierne udspringer af livet på Bornholm og Grønland og tegner et portræt af et Danmark, der sjældent kommer til orde i litteraturen. I åbningsnovellen danner lokalfiskeriets nedtur ramme om en mordscene. En anden novelle udspringer af historien om crooneren Bing Crosbys kamp i 70’erne for at det danske laksefiskeri på Grønland skulle stoppes. Mod sin vilje bliver en fiskers overlevelse til en religiøs begivenhed. Og en serie om Benjamin danner rammen for et mildt konfrontatorisk, men også omsorgsfuldt indblik i et dansk frikirkemiljø.

Rakel Haslund-Gjerrild (f. 1988) er opvokset i Nexø, Bornholm. Øer var hendes debut. Hun har siden hen skrevet Alle himlens fugle (2020), der vandt Michael Strunge-prisen og Adam i Paradis (2021), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. 
79/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Øer" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 04-06-2016
Stilren, tyst og cool
Så er der godt nyt: Rakel Haslund-Gjerrild hedder hun

Alle er vi øer

En edderfugl er grund nok til at blive eneboer, en hånds bevægelse hen over en dug portrætterer et helt ægteskab. Tænk at debutere så stilrent, tyst og cool som Rakel Haslund-Gjerrild gør med ’Øer’ [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Svend Skriver 22-06-2016
Fascinerende ... givende læsning

Lavmælt novelledebut lover godt for fremtiden

Rakel Haslund-Gjerrilds debutbog tyder på, at vi har et spændende forfatterskab i vente. Bogens noveller danner tilsammen et ’raffineret billede af livet på de danske øer,’ og forfatteren formår gang på gang at tegne et nuanceret portræt af et eller flere mennesker med få, men effektive virkemidler. Det er givende og tankevækkende læsning. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Tobias Skiveren 17-05-2016
En ligefrem og klart fortalt stemme

Hver mand er en ø

I ”Øer” debuterer Rakel Haslund-Gjerrild med en serie novelleportrætter af isolerede menneskeskæbner fra Danmarks både geografiske og sociale periferi. Men der er et stykke endnu til forbillederne. [Kort uddrag]

100/100
OB
fra Ord fra en bibliofil
anmeldt 06-05-2016
60/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 10-08-2023
Små historier. Nogle rørende, nogle pudsige og skæve, nogle lidt ligegyldige
En samling små, meget velskrevne ... men også noget forglemmelige noveller

Rakel Haslund-Gjerrild: Øer

En samling små, meget velskrevne, ganske fine, men også noget forglemmelige noveller om folk og fæ og fiskere på Bornholm og omegn. Rakel Haslund-Gjerrild demonstrerede i denne debutsamling gode takter, som hun senere har udfoldet med større dybde og tyngde. [Kort uddrag]

100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 07-05-2016
83/100
MS
fra Modspor
anmeldt af Anne Rye Andersson 04-06-2016
En unik læseoplevelse
Ganske enkelt et anbefalelsesværdigt stykke dansk litteratur

Øer af Rakel Haslund-Gjerrild

Rakel Haslund-Gjerrilds debut Øer er historier om forskellige personers skæbne, der netop er bosiddende på ‘en ø’. Det kunne eksempelvis være Bornholm, hvor forfatteren selv er født. Bogen er en novellesamling med nogen sammenhæng imellem novellerne, men det er ikke en sammenhængende historie opbygget som novelleform. Historierne indeholder henholdsvis tragiske, ensomme skæbner, indblik i livet som øboer og maleriske beskrivelser af en frodig natur. Alt sammen meget intelligent stykket sammen. [Kort uddrag]