Øst for Suez af Kristen Bjørnkjær

Spar op til

144 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere

Øst for SuezEn rejse med Mærsk og gennem livetaf Kristen Bjørnkjær

ØST FOR SUEZ beskriver en rejse, som digteren og journalisten Kristen Bjørnkjær foretager med det gode skib Edith Mærsk. Rejsen fører ham til det fjerne Østen og undervejs til en række havne, hvor der bliver anledning til at reflektere over skiftende kulturer og samfundsformer. Under sejladsen møder vi også den farverige internationale besætning og hører en række personlige beretninger om besætningsmedlemmerne.


Sideløbende med sørejsen beskrives en rejse i erindringen - fra barndommens Aarhus over de sagnomspundne tressere og halvfjerdsere og frem til i dag. Det er en rejse, hvor der ikke blot bliver anledning til at konfrontere fortidens analoge landsby med den moderne ’global village’ – men også til at tage en række indgroede holdninger og synspunkter, der deler vandene, op til revision.


ØST FOR SUEZ er Kristen Bjørnkjærs personlige logbog fra en rejse på de syv have – og i erindringens farvande.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Øst for Suez" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 03-02-2015
En munter og causerende bog
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Hans Hertel 20-02-2015
Hyggelig, men lovlig henkastet rejse- og erindringsbog
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Lone Kühlmann 23-01-2015
For folk som drømmer om at tage på langfart er det lærerigt

Den venlige rejsende

Kristen Bjørnkjær er mere forfatter end journalist i denne reportagebog om en længere sejlads med et Mærsk-skib og tilbageblik på udvalgte highlights fra hans liv. At det er forfatteren og ikke journalisten, der skriver, vidner de små faktuelle fejl hist og her om. Og som forfatter bærer dele af bogen præg af pligtskrivning. Når nu Mærsk har inviteret på sejlads, så skal der jo også kvitteres med nogle ord om skibet og dets besætning. Denne anmelder sidder tilbage med ’en fornemmelse af, at opholdet på et containerskib godt kan blive lumsk kedeligt, hvis man ikke har en naturlig arbejdsfunktion ombord,’ men for folk som drømmer om at tage på langfart er det ganske givet lærerig læsning. [Kort referat]

33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 23-01-2015
Kristen Bjørnkjær vinder ingen priser for sin temmelig usaltede og vægelsindede prosa
Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 16-01-2015
En uhyre velskrevet bog ... velformuleret, spændende og perspektivrig

Mørsk tog ham på ordet

Efter en lidt kritisk bemærkning om Mærsk i sin avis, Information, blev Kristen Bjørnkjær inviteret på en rundvisning på Esplanaden og senere fik han en invitation til at sejle, hvorhen han vil, med et af Mærsks skibe. Den tog han imod og fortæller i denne uhyre velskrevne bog ikke alene om turen fra Singapore over Sydkorea til Shanghai og om sømændene om bord, men også om sit arbejde som journalist og om ’de sagnomspundne tressere og halvfjerdsere,’ der bliver taget op til fornyede overvejelser med et humoristisk glimt i øjet. Alt i alt en ’velformuleret, spændende og perspektivrig bog.’ [Kort referat]

Ikke lagt online