Den aristokratiske revolutionære
Hannah Arendts bog om revolutionen er problematisk, idet den fejler i sin analyse af den revolutionære begivenhed, men til gengæld giver en meget vellykket 'redegørelse for frihed, handling og fællesskab'. Disse begreber er omdrejningspunktet i Arendts 'originale kulturkritik', der dog 'bygger på en ubehagelig foragt' for alle andre former for frihed, end dem Arendt selv hylder. [Kort referat]