Omvendt fremmedordbog af Jørgen Bang
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Omvendt fremmedordbogaf Jørgen Bang & Karl Hårbøl

20.000 opslagsord, 43.000 henvisninger fra kendte ord til fremmedord.
Ordbogen fås også i en samlet udgave som Dansk Fremmedordbog med både Fremmedordbog og Omvendt Fremmedordbog.
Omvendt Fremmedordbog hjælper brugerne til at finde det fremmedord, som de i en given situation ikke kan komme i tanker om, fx: Hvad hedder 'ord med modsat betydning'? Mens en almindelig fremmedordbog leder brugeren fra det mindre kendte til det mere kendte, går Omvendt Fremmedordbog således den modsatte vej. Ordbogen kan også bruges som synonymordbog og ved løsning af krydsogtværser.
En række ord er samlet i emneartikler, fx digte, guder, instrumenter, musikformer, versemål og vogne.
Check dine sprogfærdigheder:
- Hvad hedder 'ord med modsat betydning'?
- Nævn et fremmedord for 'portugisisk'.
- Hvad kaldte grækerne købmændenes gud?
- Hvilke forstavelser betyder 'kulde-'?
- Nævn nogle hjælpesprog/kunstsprog.
- Hvad hedder 'nervøs spisevægring' med et latinsk fagudtryk?
- Slå det op i Omvendt Fremmedordbog!
Pressen skrev om 1. udgave:
"Dens idé er indlysende god, og den opfylder givetvis et behov ..." - Morgenavisen Jyllands-Posten
"Det er et godt redskab, ikke kun til dem, som gerne vil blære sig med fremmedord, men især til dem, der søger mere præcise betegnelser end en tit for bred dansk, og til krydsordsløseren." - Lektørudtalelse
"... Nytten i en omvendt fremmedordbog er vel indlysende nok. Der er en del ord, der først opnår den præcise begrebsmæssige betydning ved brug af fremmedordet. Man kan samtidig nuancere sit sprog ved at inddrage relevante fremmedord. Og så skal man ikke glemme den nærmest sproghistoriske fornøjelse, der kan gribe en ved opslag i en bog af denne type." - Gymnasieskolen
Om Fremmedordbogen og Omvendt Fremmedordbog skriver dr.phil. F.J. Billeskov Jansen: "... nu er begge for hånden. Alle elskere og brugere af sproget kan gå begge veje over broen. Ved denne trafik kan vi gøre vort individuelle ordforråd bredere, mere spændstigt."
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Omvendt fremmedordbog' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.296 andre anmeldelser af bøger.