Op og ned ad den gyldne trappe

Årene er 1940-1945, de fem år under besættelsen set med en halvvoksen piges øjne. En tid med isvintre og mørkelægning og skjulte længsler, men hvor livet ikke desto mindre glider af sted i rolig hverdagsrytme trods det daglige syn af de forhadte tyske soldater, rationeringens besvær, manglen på brændsel og navnlig manglen på frihed.

Fortælleren er en ganske ung kvinde, som befinder sig i erindringens sfære mellem fantasi og virkelighed, og hun befolker bogen med mangfoldige, farverige menneskeskæbner, tragiske og komiske, de handlende, kunstnerne, excentrikerne.

Men det er forældrene, der er hendes centrum på godt og ondt – trods deres uregerlige temperament og hemmeligheder, som hun aldrig får løst, alt mens hun med barnets selvfølgelige accept af tingenes tilstand og sans for dramatisk spænding oplever folkestrejken, sabotager, bombardementet af Shell Huset, modstandsbevægelsen og til sidst befrielsen med al dens fryd og tummel. Det hele udgør trin på vejen mod at blive voksen. En ny verden åbner sig øverst på himmelstigen.

… Samtidig med at romanen er en fin lille udviklingsroman, er den også et præcist sted- og tidsbillede. Både for christianshavnere, som selv har oplevet den tid men også for os andre er romanen et dejligt bekendtskab. Anne Grete Jacobsen, lektør.

Marie bor på Christianshavn og oplever som ung pige besættelsen. Tiden, forældrene og omgivelserne er alle fulde af uopklarede hemmeligheder, som, trods de alvorlige tider, gør hverdagen spændende for en ung pige.