Ordenen af Ina Bruhn

Spar op til

6 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

En historisk inspireret gyser om et broderskab af læger, der er parate til at ofre de få for at hjælpe de mange.

Forfatterteamet bag den roste ungdomskrimi-serie Genstart er tilbage med et nyt, eksperimenterende bogprojekt. På skift har de indlogeret sig 14 dage på samme værelse på Koldingfjord Hotel og brugt bygningens rammer som inspiration til en historie om magt, mystik og medicinske eksperimenter. I hver sin tidsperiode kæmper den unge læge Erik, den psykiatriske patient Inger og rigmandssønnen Gil mod at blive suget ind i broderskabets kyniske planer, men der er stærke og dunkle kræfter på spil …

Pressen skriver:

»Hvis man ikke er bange for ånden i glasset eller det hvide snit, er projekt ' Ordenen' grueligt guf. Det er en sammenhængende, velkomponeret gyser. Den emmer af frygt og tidskolorit.«
**** – Steffen Larsen, Politiken

»Gys, broderskab og mørke kræfter i en fabelagtig flot blandet cocktail for og om unge. Fantastisk godt skrevet. Læs den!«
– Susanne Dahl Jensen, DBC

»En ægte gyser af den slags, som giver kuldegysninger på den fede måde.«
Æseløre.dk

»En effektiv og stemningsfuld ungdomsgyser, der spænder bredt.«
Horrorsiden.dk

 

58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Ordenen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Karen Lise Søndergaard Brandt 18-12-2011
Velfungerende gotisk gyser

Trio bag gotisk gyser

Forfattertrioen Ina Bruhn, David Meinke og Caroline Ørsum har skrevet en roman, der fortæller en gotisk gyserhistorie i tre forskellige perioder og med tre forskellige hovedpersoner - endda suppleret med lettere filosofiske undertoner. Idéen fungerer rigtig godt, og selv om romanens tre fortællestemmer ikke er lige stærke, er alle fortællingerne dog udtryk for solidt litterært håndværk, der byder på en spændende læseoplevelse. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 03-02-2012
Stedvis meget spændende, men noget ujævn

Djævelen bor i din far

Tre forfattere har i samarbejde skrevet denne okkulte ungdomskrimi, hvor første del foregår i 1915, anden del i 1952 og sidste del i nutiden. Forfatterne gør sig store anstrengelser for at ramme tidsånden i deres skrivestil, men det lykkes ikke hele vejen igennem. Desuden er det kendetegnende for bogen, at den bliver markant mere interessant, efterhånden som vi nærmer os nutiden. Alt i alt er romanen en 'stedvis meget spændende, men noget ujævn' læseoplevelse. [Kort referat]

Ikke lagt online