Kristina Aamand har tilsyneladende glemt, at ... raslende skeletter i skabet ikke er en speciel pakistansk specialitet
Kultursammenstødet, der bliver forelsket
Kristina Aamand ’beskriver sig selv som et omvandrende kultursammenstød: Dansk katolsk mor, palæstinensisk far med syrisk familiebaggrund, en arabisk stedfar, kristent døbt, muslimsk opdraget og gift med en dansk pakistaner, som hun har fem børn med. Umiddelbart er der ingen problemer der, men så begynder hendes pakistanske svigermor at irritere, fordi hun ’blander sig i alt muligt og opretholder alle mulige oldpakistanske traditioner for at holde facaden pletfri.’ Faktisk irriterer hun Kristina Aamand så meget og forårsager så megen generel irritation over alt muslimsk, at forfatteren helt overser, at ’sådan noget med at holde på facaden, lyve for familien, hykle for omverdenen og have raslende skeletter i skabet ikke er en speciel pakistansk specialitet.’ [Kort referat]
