Pædagoger og perkere af Kathrine Vitus

Spar op til

39 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

Pædagoger og perkereEtniske minoritetsbørn i det sociale systemaf Kathrine Vitus

Brændende biler, bandeoptøjer og ballade - indvandredrenge kædes i medierne ofte direkte sammen med sådanne uroligheder, og der hersker et bredt politisk ønske om at give disse unge nogle meningsfulde alternativer. Men hvorfor er danske institutioner ikke i højere grad i stand til at tage hånd om drengene og hjælpe dem videre? Hvorfor opleves mødet mellem institutioner og brugere ofte som problematisk og konfliktfyldt?


Kathrine Vitus har gennem 7 måneder fulgt det socialpædagogiske tilbud Baglandet, hvis brugere hovedsageligt er unge indvandredrenge, og tilbyder i Pædagoger og perkere en grundig og kritisk analyse af institutionen. På baggrund af analyser af hverdagslige situationer i Baglandet og interviews med pædagoger og brugere behandler Vitus centrale spørgsmål, der rejser sig i mødet mellem de to aktører. Hvorfor er netop disse børn samlet i en institution som Baglandet? Hvad gør det for og ved børnene at gå der? Kan pædagogerne stille noget meningsfuldt op med de unge, og bliver børnene integreret i normale institutioner efter opholdet i Baglandet? Vitus afslører i svarene herpå en lang række paradokser og uhensigtsmæssige institutionelle logikker.


Bogen henvender sig til læseren med almen interesse for integrationsspørgsmål, til studerende og undervisere ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter og sociale højskoler og til praktiserende pædagoger og socialarbejder. Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, som er oplagte at forholde sig til i fælles diskussioner.

66/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Pædagoger og perkere" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Per Schultz Jørgensen 25-07-2013
En klog, vidende og meget perspektivrig bog
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Dennis Nørmark 04-08-2013
Kathrine Vitus har gode konstruktive pointer og råd

Hvordan man vedligeholder en perker

Sociolog Kathrine Vitus har gode konstruktive pointer og råd i sin bog, hvor hun retter en hård kritik af socialpædagogers tendens til at fastholde unge indvandrere i problemfyldte kategorier. Bogen er dog ikke ligefrem fængende, da der er for mange snørklede akademiske sidespor. Den kunne sagtens været skrevet som en levende reportage, men det er desværre ikke tilfældet. Kan man bære over med denne stil, vil man dog uden tvivl få et rimeligt udbytte af bogen. [Kort referat]