Pendlerneaf Simon Fruelund

På vej

Det smukke ved Simon Fruelunds små portrætter af almindelige togpassagerer i et almindeligt tog på en almindelig vinterdag er, at han viser det almindelige i al sin fascinerende ualmindelighed. Dramaer er der masser af, men de ligger ikke på overfladen; man skal selv opdage dem. Det er ’præcis prosa. Intim uden at være anmassende. Skarptseende uden at være misantropisk. Medfølende uden at være sentimentalt.’ Det er ualmindeligt godt.’ [Kort referat]

Tanker og minder i et tog til tiden

Hovedpersonen i denne ’fremragende roman’ er en togrute, ’nærmere bestemt kl. 7:11 fra Kalundborg til Østerport i København med ankomst kl. 9:11.’ Med et kapitel for hvert stop på ruten og en enkelt passager i centrum har Simon Fruelund skrevet en ’menneskelig komedie’ , der myldrer med ’morgentågede tanker, minder, praktiske bekymringer om hjem eller arbejde, seksuelle fantasier, sorg, smerte, iagttagelser af huse og landskaber og hverdagslige fornemmelser på en januardag.’ Humoren leveres med pokerfjæs og realismen er stram, men ’det, der foregår i personernes helt almindeligt hverdagsdanske hoveder, er både barokt, fantastisk og grænseoverskridende.’ [Kort referat]

Bogen til alle parlamentets politikere

Hvis alle folketingspolitikere satte sig ned og brugte nogle timer på Simon Fruelunds på en gang varme og ’mærkeligt kuldslåede’ bog om alle de rejsende i et morgentog på vej til Østerbro, ville ’vi formentlig aldrig mere høre dem tale om sammenhængskraft eller sige os og med dette mene normale gennemsnitsdanskere.’ Simon Fruelunds minimalistiske roman er ’fuld af stilfærdigt boblende humor’ og samtidig ’en tænksom påmindelse om, hvor enestående forskellige vi er, og en klog belæring i, at mennesket trods al politik er fundamentalt alene. At du i sidste ende kun har dig selv at tage vare på – og nære tillid til.’ [Kort referat]

Vi er alle i samme tog

Simon Fruelund ’giver et flygtigt og mangfoldigt billede af danskerne’ i denne samling miniportrætter af passagererne i toget fra Kalundborg til Østerport. De enkelte portrætter er ’fint pointerede’ og ofte humoristiske, men ’det ene tager det andet i en stadig strøm, og da alle personerne optræder anonymt, falder de tilbage i mængden og glemslen, som de et kort øjeblik blev hævet ud af.’ Bogen leverer ikke noget nyt om danskerne, men har ’en egen rytme og tone, som gør den værd at læse.’ [Kort referat]

Blundende passagerer

En mand hjertestop på regionaltoget mellem Kalundborg og Østerbro, og det er for så vidt ’det eneste reelle drama’ i Simon Fruelunds miniature-roman, ’hvor hver passager ’får sit eget lille, ind-zoomende portræt.’ De passer alle deres, og det er jo realistisk og sympatisk nok, men ’sympatisk er altså en særdeles lavintens kunstnerisk kvalitet og ambition.’ Anmelderen savner det ’humoristiske svirp’, der har kendetegnet forfatterens tidligere bøger. [Kort referat]

Fremragende forstadshumor

’Humoren bobler mellem linjerne’ i Simon fruelunds fremragende lille roman om en togfuld pendlere på vej fra Kalundborg til Østerbro. Undervejs møder vi en lang række meget forskellige skæbner, der egentlig ikke har meget andet til fælles end at de sidder i samme tog. Men gør vi ikke alle det? [Kort referat]