Pletaf Gerd Laugesen

Stor og kryptisk fortælling i miniformat

Gerd 'Laugesen skriver, så det er en fryd.' En lille kanin er gennemgående figur i denne suggestive, bevidsthedsstrømmende roman, hvor tid og sted flyder rundt i alle retninger. Intet i bogen står fast, der er 'ingen svar, men i stedet kaskader af spørgsmål, der hober sig op og gør 'Plet' stadig mere fascinerende og forlener teksten med en helt lyrisk kvalitet.' Bogen er kort, men stor i indhold og den cementerer forfatterens position som 'en af sin generations bedste og mest opfindsomme fortællere.' [Kort referat]

At se igennem vand

Gerd Laugesens sjette bog er noget så forfriskende som en surrealistisk kortroman. Sådan læser anmelderen i hvert fald bogen. Andre vil måske læse den som lyrisk prosa. Universet i bogen er totalt uforståeligt, men undervejs i læsningen er der dog alligevel noget, der langsomt dæmrer i den tågede men samtidig krystalklare tekst. Selvom det aldrig bliver helt klart, findes der faktisk sammenhænge, og det hele er fortalt med en smuk og klar stemme. [Kort referat]

Drømmetekst

Gerd Laugesens 'Plet' er som en drøm, hvor fysikkens love i visse passager er ophævet og hverdagens logik er forsvundet. Andre steder er der dog også noget ekstremt virkelighedsnært over teksten, der bevæger sig i grænselandet mellem digt og roman. Det er smukt og det er sanseligt, men der er bare ikke ret meget af det der virkelig hænger fast ved endt læsning. Præcis som en drøm også ofte forsvinder kort efter man er vågnet. [Kort referat]

Kaninhop ud af virkeligheden

Gerd Laugesens hyldest til 'fantasien, det barnlige og naive' er svær at greje. Bogen svinger mellem det let genkendelige realistiske og så en udsyret drømmeverden, hvor man kan malke chokolade af sin elskedes ene arm. At insistere på naivisme i 2014 er et modigt træk rent litterært, men alligevel er anmelderen sært uberørt af bogen. 'Dens nuttethed prøver at pådutte anmelderen noget, hun længe har været helt enig med den i.' [Kort referat]