Du har ingen bøger i din bogreol
84
85 (11)
50 (3)
Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine - forside

Profeterne i Evighedsfjorden



Af (Der er 3 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2011 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 84 ud af 100 er givet på baggrund af 14 anmeldelser af Profeterne i Evighedsfjorden. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Indbundet bog, 525 sider, 2. oplag, ISBN: 9788702135282
Udkommer 31.10.2013 på Gyldendal. Vejledende pris: kr. 199,95
Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine - Hæftet bog Hæftet bog, 525 sider, ISBN: 9788702109023
Udgivet 16.03.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,00
Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine - Lydbog Lydbog, ISBN: 9788702128352
Udgivet 16.03.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,95
Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788702130881
Udgivet 16.03.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 210,00
Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine - Ebog (ePub) Ebog (ePub), ISBN: 9788702109030
Udgivet 16.03.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 210,00

Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.

En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året.

Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution.

Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme?

Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795.

Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.

Detaljer
  • Titel: Profeterne i Evighedsfjorden
  • Forfatter: Kim Leine
  • Første udgave: 16.03.2012
  • Seneste udgave: 31.10.2013
Læs et uddrag af Profeterne i Evighedsfjorden (kræver Flash)
Videoklip: Kim Leine rejser tilbage til Grønland hvor han researchede på romanen 'Profeterne i Evighedsfjorden'
Skønlitteratur (11934) Profeter (9) Åndemaneri (3) Hermafrodit (1) Kolonimagt (3) Grønland (603) Kolonisering (16) 1700-tallet (23) Alkoholisme (148) Videoklip (334) Hvalfangst (19) Kristendom (1304) Missionærer (51) Missionær (2) Oplysningstiden (32) Hedenskab (5) Læs uddrag (2671) Skønlitteratur (3746) Danmark (9547) Bedste romaner 2012 (28)

Anmeldelser af Profeterne i Evighedsfjorden

100
Alt
Comment_pic

Sublim fortælling

Kim Leine har skrevet en af den slags romaner, der kun udkommer med års mellemrum. Ikke alene skriver han så virkelighedsnært, at man skulle tro han har oplevet 1700-tallets Grønland og København på egen hånd. Men det helt sublime er, at handlingen har et dobbelt lag, som man først opdager, når man har læst bogen til ende. Det er et formidabelt puds Kim Leine spiller sin læser! [refereret af bog.nu]

67
Femina
Comment_pic

Når vi er de fremmede

Den ’storslåede fortælling om grønlændernes frihedskamp’ som Kim Leine skriver frem i sin hidtil mest ambitiøse roman, er vigtig for vores danske selvforståelse selvom historiens vingesus trækker lidt i langdrag. [refereret af bog.nu]

83
Fyns-amts-avis
Comment_pic

Storslået grønlandskrønike

Kim Leines fortælling om det katastrofale kulturmøde mellem danske og grønlændere i 1700-tallet, er en bog langt ud over det sædvanlige. Med Rousseau-citatet ’mennesket er født frit, og overalt ligger det i lænker’ som gennemgående mantra, forvandler Leine historisk stof til en krønike af format om Grønlands tilbliven, fordærv, undergang og mulige genoprejsning. Denne roman kan kun ’anbefales på det varmeste.’ [refereret af bog.nu]

83
Ekstrabladet80
Comment_pic

Klaustrofobisk knytnæveslag

Kim Leine rammer fuldstændig rent med denne magnumroman om fjendskabet mellem danske tilflyttere og eskimoer i 1700-tallets Grønland. Forfatteren skildrer den rå natur og eskimoernes kultur med en både nøgtern brutalitet og dybfølt kærlighed. Romanen kan kun ’anbefales varmt.’ [refereret af bog.nu]

83
Berlingske
Comment_pic

Det grønlandske skidt

Kim Leine giver ’et fremragende indblik’ i det lidet glorværdige møde mellem dansk og grønlandsk kultur i 1700-tallet. Romanen trækker triste begivenheder frem, som vi stort set har fortrængt i dag på trods af vores automat-forargelse over lignende overgreb andre steder i verden og historien. Forfatteren skriver skiftevis lakonisk og brutalt billedrigt med et effektivt blik for ’kompleksiteten i mødet mellem to væsensforskellige kulturer.’ [refereret af bog.nu]

100
Nordjyske
Comment_pic

Dristigt og magtfuldt

Man skal lede længe for at finde et så dristigt og magtfuldt stykke litteratur, som Kim Leines ’springende, dansende, levende’ roman om den splittede præst Morten Pedersen Falck, der søger friheden i 1700-tallets Grønland. Selvom det er en historisk roman, rammer den plet i sit billede på den moderne tilværelses forviklinger. ’Leine hører til blandt de anseligste forfattere i dansk litteraturs historie.’ [refereret af bog.nu]

100
Weekendavisen
Comment_pic

Mennesket er født frit i lænker

Ligesom den forvredne grønlandske fjord, der har lagt navn til bogens titel, bugter og drejer Kim Leines storslåede historiske roman sig omkring Grønlands natur og mennesker – både de lokale og repræsentanterne for kolonimagten Danmark. Han gør 1700-tallet nærværende og dramatisk og lægger alen til sit forfatterskab betydeligt med denne modige, modne og selvbevidste roman. [refereret af bog.nu]

50
Jyllands-posten
Comment_pic

Konflikten i Grønland

Kim Leine har gjort et dygtigt researcharbejde og hans beskrivelser af København og Grønland i 1700-tallet er detaljerige og sanselige. Men de gør også, at ’Profeterne i Evighedsfjorden’ sine steder er lidt lang i spyttet uden at forfatteren kommer til bunds i romanens hovedkonflikt mellem den grønlandske og dansk-kristne mentalitet. [refereret af bog.nu]

83
Kristeligt-dagblad
Comment_pic

Underet i Evighedsfjorden

Det er på høje tid vi får denne store roman om vor fortid som kolonimangt i Grønland. Og hvem kunne bedre have skrevet den end Kim Leine, som på mange måder deler skæbne og historie med bogens hovedperson. Historien er kompleks og forfatteren gør den ikke mindre – ved at bryde kronologien op, men ikke desto mindre bliver man fanget med det samme, for Kim Leine skriver med alle sanser åbne, så man ’lugter, smager, hører og ser tiden, stederne og menneskene.’ [refereret af bog.nu]

83
Politiken
Comment_pic

Missionær ved et tilfælde

Vi er i ’den bedste af alle litterære verdener’ når Kim Leine i denne myldrende roman bruger løs af egne erfaringer og liv i Grønland. Handlingen lader sig vanskeligt genfortælle og bogen kræver årvågenhed af læseren, men historien om den danske præst, Morten Falck, der mere eller mindre frivilligt rejser til Grønland i slutningen af 1700-tallet, emmer af ’tragik og lykke, patos og humor.’ [refereret af bog.nu]

100
Information
Comment_pic

Mesterværk: Latter og gråd i Grønland

Kim Leine har taget udgangspunkt i den grønlandske menighed ved Evighedsfjorden, som opstod i 1780’erne på en ’kraftfuld blanding af åndemaneri og kristendom.’ Herudfra har han skrevet ’en milepæl og et mesterstykke’ om hvad Danmark og danskerne har gjort ved Grønland – ’en medrivende, velkomponeret, bevægende og velgennemtænkt roman.’ [refereret af bog.nu]

Online-anmeldelser af Profeterne i Evighedsfjorden

84
Arktiske
Comment_pic

Læseroplevelsen i bogen stor. Leine har et let, rigt varieret og godt flydende sprog, så man hele tiden vil have den næste sætning med. Det er levende og medrivende, så man tror man er til stede selv. Det endda på trods af, at Leine medtager en lang række faktuelle oplysninger – men de forstyrrer ikke flowet, for de er flettet ind på snedig vis. Og man vil ikke undvære dem, for de sætter forholdene i Grønland i et perspektivrigt relief til resten af verden, en vældig god beskrivelse af modsætningerne.

Læservurderinger af Profeterne i Evighedsfjorden

40
User
Comment_pic

26
User
Comment_pic

Kim Leine skuffer

Min anmeldelse kan læses her:
http://charlotte-wilhelmsen.blogspot.com/