Pukkelryg pukkelryg af Tom Franklin

Spar op til

11 kr.

81/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Pukkelryg pukkelrygaf Tom Franklin

Amos, Mississippi, er en stille lille by på mindre end 100 sjæle, og Silas Jones er den eneste til at opretholde lov og orden i distriktet. Den sidste gang, der skete noget ophidsende her, var for tyve år siden, hvor en teenagepige forsvandt på en date med Larry Ott, som dengang var Silas’ barndomsven.

Pigen blev aldrig fundet hverken i live eller død, og ingen kunne bevise, at Larry var skyldig i hendes forsvinden, men hele det lille samfund har undgået eller mobbet ham lige siden.

Så bliver freden brudt igen, da endnu en ung pige forsvinder, nogen forsøger at dræbe den ensomme Larry Ott, og egnens narkoforhandler bliver myrdet.

’Pukkelryg Pukkelryg’ er en atmosfærefyldt, spændende og velskrevet sydstatskrimi, og gennem fortællingen går som en rød tråd den hemmelighed, der har fyldt to menneskers liv: den ene sort, den anden hvid.

’Pukkelryg Pukkelryg’ fik en af USA’s fornemste priser, The Crime Writers’ Associations Gold Dagger Award.

"Længe efter at de andre femoghalvfjerds spændingsbøger, du har læst i år, er flydt sammen i din hukommelse, vil du tydeligt huske denne. Franklin har skrevet ikke blot en førsteklasses thriller, men en førsteklasses roman."
Richard Russo

"En ny bog af Tom Franklin er altid en begivenhed, men Pukkelryg, Pukkelryg er mere end det – det er en bog, man må hylde. Hvilken fremragende bog af en fremragende forfatter."
Dennis Lehane
81/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Pukkelryg pukkelryg" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Bente Wiik 18-04-2014
Tom Franklin skriver, så man føler sig som barn igen, da far læste godnathistorien

Kort møde med paradis

Sydstatsnaturen er både klæg, poetisk og prangende flot i Tom Franklins roman, der foregår i Mississippi, hvor racisme har floreret i århundreder. Her mødes drengene Silas og Larry i et forbudt venskab mellem sort og hvid. Et tæt og ubrydeligt bånd, der følger og plager dem begge langt op i voksenårene. 'Tom Franklin er en eminent skribent, en vidunderlig fortæller, og denne bog vil forføre dig som både æble og slange i Paradisets Have.' Kort sagt vil man bare have mere. Mere, mere, mere. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 11-04-2014
Meget læseværdig krimi

Sort på hvidt

Meget læseværdig krimi, hvor forfatteren med sine gode skildringer fragter læseren lige ind i hjertet af Mississippi. Det er en krimi, hvor der er mord, som skal opklares, men man husker den for noget helt andet, nemlig skildringen af den kollektive sociale udelukkelse af Larry, der som ung blev mistænkt for at have dræbt naboens datter. Mordet blev aldrig opklaret, men Larry har lige siden levet som 'outkast' i byen. Det er modbydelig læsning, og man tager derfor taknemmelig imod passagerne, hvor forfatteren intenst skildrer landskabet, der indimellem lyser op. [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 26-07-2017