Puls af Julian Barnes

Spar op til

229 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Pulsaf Julian Barnes

Julian Barnes, som i 2011 fik Booker-prisen, den engelsksprogede verdens mest eftertragtede litteraturpris, for romanen Når noget slutter, er her tilbage med en samling noveller, 14 formidable historier om længsel og afsavn venskab og kærlighed. Fra en kejserlig hovedstad i det attende århundrede over Garibaldis eventyr i det nittende fra italienske vingårde til den engelske vinterkyst, scenerne i Barnes historier skifter og tiderne. Fra det usædvanlige og fremmede til det kendte og hjemlige, overalt afsøger Julian Barnes følelsernes tilbliven og omskiftelighed.


Da jeg første gang blev den ene part i et par, begyndte jeg med større selvinteresse at undersøge andre pars færden og skæbne, betror fortælleren os i en af bogens noveller. Og netop par eller parforhold er den gennemgående scene i samlingens historier. Det er de store menneskelige temaer og strømme, der er i fokus: kroppens kærlighedens og seksualitetens, sygdommens og dødens, relationernes og samtalernes. Og hver af bogens centrale personer har sin puls drevet af succes og fiasko af nye begyndelser og afslutninger.


Puls er Julian Barnes tredje novellesamling. På dansk er også udkommet Over kanalen (1997) og Citronbordet (2006). Senest udkom i Danmark romanen Når noget slutter (2012).

82/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Puls" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Thomas Bredsdorff 04-05-2014
Besættende
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 04-05-2014
Intellektuelt skarpsyn, mundrette dialoger og et persongalleri, som rejser sig i kød og blod fra bogsiderne

Panik i parforholdet

Hvordan holder man kærligheden i kog i et ægteskab? Det er det overordnede tema i Julian Barnes' novellesamling, der 'kredser om folks personlige hemmeligheder som et nødvendigt sted, hvor vi kan gemme os for hinanden.' Bogen er 'pligtlæsning for parterapeuter og mavesure ægtefolk.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jørgen Herman Monrad 09-05-2014
Mesterlige noveller

En kærlighed, han ikke kan få del i

Den engelske forfatter Julian Barnes' tager med overbærende ømhed og mild ironi pulsen på den engelske middelklasse. Det er en mesterlig og stilsikker novellesamling i en fin dansk oversættelse. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Jens Eichler Lorenzen 13-06-2014
Det er altid en fornøjelse at få en bog af Julian Barnes mellem hænderne

Britiske mesternoveller

Når man læser en bog af Julian Barnes kan man altid forvente, at der tages livtag med de helt store temaer med både formmæssig og kompleks psykologisk indsigt. Denne gang kræser novellerne om par og parforhold. I to dele (af henholdsvis 4 og 5 noveller) stilles der først skarpt på 'den afstand, usikkerhed og isolation, som så ofte ligger og lurer under det fortrolige' og siden på hver af de fem sanser og en kredsen omkring 'erfaringen af nærhed tab og forgængelighed'. Bogen er en fornøjelse at have mellem hænderne og stærkt bevægende læsning. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 01-05-2014
I denne mesterlige samling beviser Julian Barnes de korte fortællingers uundværlighed

Alt det, der ikke kan siges

Julian Barnes er en stor romanforfatter, men han er også en mester i novellekunstens lidt hendøende, men lige så krævende disciplin. Fire af denne samlings noveller 'er en slags fortsat historie om middage hjemme hos Phil og Joanna i forstadsrækkehuset.' De resterende ti er 'regulære fortællinger, som alle har at gøre med menneskers vilje til samvær, der kortsluttes af manglende evne, når det kommer til stykket.' De er alle en fryd at læse og 'perler i en genre, som man ville ønske igen blev mere fremtrædende.' [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 03-05-2014
En opløftende læseoplevelse

Begivenhedernes ubarmhjertige march

Julian Barnes har et 'superbt øre for replikker' og skriver i denne novellesamling 'ualmindeligt godt om almindelige menneskers slitage og sorg.' Et med replikkerne er ikke en selvfølge. Kun de færreste forfattere formår at få deres personers ord til at falde så ubesværet, som Barnes. De overordnede følelser i bogen er skuffelse og sorg – de fleste af personerne er oppe i årene og ser tilbage på en fortid, hvor fremtiden tegnede lysere end den blev – men selvom det er nedslående historier, er det 'en opløftende læseoplevelse.' [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 02-05-2014
Befæster Julian Barnes’ position som en af Englands mest besnærende og begavede forfattere

Parforholdet ifølge Julian Barnes

Er et ægteskab en konstruktion, som falder sammen hvis man ikke følger nogle ganske bestemte spilleregler? For eksempel bevarer en vis mystik og ikke kigger hinanden for tæt i kortene. Den slags spørgsmål er Julian Barnes novellesamling fyldt med – samt eksempler på liv og forhold, der fungerer og ikke fungerer. Nogle af bogens historier 'driver samlingens pointe ud i det ekstreme og nærmer sig satiriske stiløvelser, men det ændrer ikke ved helhedsindtrykket, der befæster Julian Barnes’ position som en af Englands mest besnærende og begavede forfattere.' [Kort referat]

80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 04-09-2016