Den berømte filosof Søren Kierkegaard og hans forlovede, Regine Olsen, er hovedpersoner i en af verdenshistoriens helt store kærlighedsfortællinger. Efter deres dramatiske brud i 1841 forblev de gådefuldt forbundne og mødtes regelmæssigt rundt om i de københavnske gader, inde i kirkernes kølige halvmørke eller langs de høje, maleriske volde, hvor de ordløst passerede hinanden i nogle erotisk sitrende sekunder, hvis intensitet angiveligt var det hele værd og derved dokumenterede det paradoks, at den platoniske kærlighed undertiden kan være stærkere end den fuldbyrdede lidenskab.
Bruddet havde ellers næsten taget livet af dem begge, men de genvandt hver især en slags fod-fæste: Kierkegaard blev forfatter til et af verdenshistoriens mest overdådige forfatterskaber, mens Regine blev gift med kontorchef Johan Frederik Schlegel, der blev udnævnt til guvernør over Dansk Vestindien, hvor ægteparret opholdt sig fra1855 til 1860. Næppe var de ankommet til Sankt Croix, før de modtog budskabet om, at Kierkegaard var død og havde gjort Regine til sin universalarving. Nogle måneder senere ankom to pakker til guvernørboligen i Christiansted indeholdende Kierkegaards kærestebreve og et skønsomt udvalg af hans dagbøger med forbindelse til forlovelsesperioden og hans livslange passion for Regine. Og derved begynder historien i en vis forstand forfra.
Regine efterlod sig ikke en dagbog med sin version af forlovelseshistorien og brændte de breve, som hun i sin tid skrev til Søren. Hun har derfor alle dage været en gåde, der gav anledning til grublerierog gisninger.
Ved noget, der ligner et lykketræf, er Joakim Garff imidlertid kommet i besiddelse af mere end 100 hidtil ukendte breve, som Regine på Sankt Croix har skrevet til sin elskede storesøster Cornelia hjemme i Danmark. Og her viser Regine sig som en kvinde af kød og blod og meninger og begæringer.
Bogen følger Regine fra afrejsedagen i København, hvor hun opsøger og velsigner Kierkegaard midt i menneskevrimlen og få timer senere bevæger sig vestpå igennem et dybfrossent Danmark medkurs mod de tre små paradisiske tropeøer. Historien udspiller sig hovedsageligt på Sankt Croix, hvor den vestindiske virkelighed bliveret kulturchok for Regine, der skal optræde i rollen som koloniernes førstedame med de materielle velsignelser og selskabelige forbandelser,det nu engang indebærer. Øens blodige forhistorie, dødelige sygdomme, giftmord, eksotiske natur og ikke mindst problematiske kolonistatus efter slavernes frigørelse i 1848 indgår i en stadig veksel-virkning med tilbageblik på Regines uudgrundelige kærlighedsforhold til Kierkegaard. Hovedpersonen i Regines gåde bliver derved nok så meget den pige, der et års tid var forlovet med geniet Kierkegaard, som det er den kvinde, der i en menneskealder var gift medguvernøren Schlegel. Endelig skildrer Regines gåde ægteparrets hjemkomst til et forandret København, hvor de begge skal indstille sig på at leve i tvelyset fra geniets stadigt større berømmelse.
+ Læs mere
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Regines gåde" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En sky skygge
'Joakim Garffs kloge og velkomponerede bog om Regine Olsen' kunne lige så vel have haft omvendt ordstilling i titlen, for 'Gåden Regine' er egentlig mere dækkende for forfatterens anliggende. Nemlig at gøre Søren Kierkegaards forlovede til en person i sin egen ret, at vriste hende ud af filosoffens og talrige biografiforfatteres jerngreb. Det er 'sobert, velfunderet forsker- og formidlerarbejde,' som kun få steder – og meget forståeligt – 'hengiver sig til formodninger og gætterier.' [Kort referat]
Gåden om Regine Olsen
En velskrevet, indsigtsfuld og på alle måder dragende fortælling om kærlighed, forførelse og fascination. Hovedpersonerne er Søren Kierkegaard og Regine Olsen. De to var forlovede, men brød dramatisk med hinanden i 1841, hvorefter hun blev gift og flyttede til Sankt Croix. Bogen er skrevet på baggrund af over 100 hidtil ukendte breve fra Regine Olsen til sin søster, og de giver et nuanceret portræt af en kvinde med mange kvaliteter, så man let forstår Søren Kierkegaards fascination af hende. [Kort referat]
Er gåden større end sandheden?
Da et barnebarn af Regine Olsens storesøster i 1996 præsenterede Kierkegaard-forskeren Joakim Garff for en papkasse med flere end 100 breve udvekslet mellem de to søstre, var det som at tilbyde en overnatning i en slikbutik til en notorisk slikmund. Først nu har Joakim Garffs studier af brevene mundet ud i en udgivelse og det er skam en omhyggelig gennemgang, som tegner et nuanceret billede af den kvinde, som i 13 måneder var forlovet med Søren Kierkegaard, og som påvirkede hans tænkning på utallige måder. Man sidder imidlertid tilbage med en lidt mat fornemmelse efter endt læsning, for selvom brevene indeholdt nyt stof, så er det ikke nok til at 'fylde de næsten 500 sider, der ligesom på forhånd synes afsat til bogen' og værket er derfor kittet 'sammen med den ene sidesløjfe og vage antydning efter den anden. [Kort referat]
Breve fra Hiin Enkelte
Joakim Garff mærkede 'ildtunger ved tindingerne' da han for 17 år siden fik serveret en bunke breve fra Regine Schlegel aka Regine Olsen på et sølvfad. I sig selv er hun ikke særlig interessant, men som en hver Kierkegaard-kender ved, fik hun en særlig plads i litteraturhistorien da filosoffen først brød sin forlovelse med hende og sidenhen dedikerede sit forfatterskab til hende. Med udgangspunkt i brevene fortolker Joakim Garff lystigt, læser mellem linjerne og 'argumenterer i det store hele ganske overbevisende for sin sag,' som er, at Regine Olsen var bevidst om sin betydning for Søren Kierkegaards forfatterskab. Sine steder bærer bogens sprog lidt for meget præg af 1800-tallet med omvendt ordstilling og 'snurrige' udtryk. [Kort referat]
En kærlighedshistorie
Den korte forlovelse mellem Søren Kierkegaard og Regine Olsen kan, takket være førstnævnte, føjes til rækken af alle tiders største og mest ejendommelige kærlighedshistorier. Helt frem til sin død som kun 42-årig digtede Kierkegaard sin Regine ind i verdenslitteraturen, og han var tilsyneladende helt bevidst om, at han med sine skrifter ikke kun udødeliggjorde sit eget navn, men også hendes. Joakim Garffs Regine Olsen-biografi er hele vejen igennem læseværdig, men man fornemmer tydeligt, at hun ikke er noget uden ham. 'Der, hvor man virkelig mærker forfatternes evne til at lægge frem og fortolke og sammenfatte i lysende sætninger, det er der, hvor Kierkegaard er inde over. Det er Kierkegaard, der gør forskellen.' [Kort referat]
En forgiftet forlovelse
Den egentlige gåde om Søren Kierkegaards forlovede, Regine Olsen er, hvor meget hun senere i livet 'egentlig tænkte på den maniske spirrevip, hun et kort øjeblik var forlovet med som purung.' At hun i de følgende mange år ikke skrev et ord om Kierkegaard i sine breve til søsteren Cornelia, kunne man ret oplagt tolke derhen, at hun for længst havde slået ham ud af hovedet. Men Joakim Garff, der i 17 år har siddet på det scoop, at kende indholdet af Regines breve, slutter helt modsat, at hun tænkte på ham konstant. Vejen til den konklusion går via 'desperate og fantasifulde symptomlæsninger og overfortolkninger.' [Kort referat]
