Ikke pengene værd ... hele festfyrværkeriet af fortryllede ord er væk i den nye, bearbejdede udgave
En tæt barbering
’Generationer har gyst og frydet sig over Robert Louis Stevensons Skatteøen’ med dens ’dampende tropevarme, kolde tågebanker, natlige begivenheder, gådefulde skattekort og uhyggelige personer mens de lærte en hel masse om griskhed, falskhed, gruppepsykologi, rædsel, troskab og forræderi’ og indåndede hobetal af eksotiske ord hvoraf nogle forhåbentlig blev siddende som bevis på, at sprog ikke behøver at være fladt og billedløst, men tværtimod kan skabe forrygende mentale festfyrværkerier af landskaber hos læseren. Nå, men det synes de åbenbart ikke hos forlaget bag denne nedtrådte gendigtning, der slavisk følger handlingen i originalen, men nidkært har fjernet alle sproglige fremspring. ’Er den lettere at læse? Måske. Er den mere kedelig? Ja. Mindre billeddannende? Utvivlsomt.’ Sky derfor Daniel Zimakoffs udgave og find i stedet et af de mindst 35.000 eksemplarer, der i 1968 var trykt af Poul Steenstrups forbilledlige oversættelse. [Kort referat]