Kunsten at leve sammen
’Benny Andersen er træt af de evindelige generaliseringer’ om islam i medierne og har som modtræk redigeret denne lille bog, som foruden tekster af Andersen selv indeholder interviews med en række markante stemmer inden for integrationsdebatten, blandt andet Kjeld Holm, Özlem Cekic, Bent Melchior, Yildiz Akdogan og Søren Pind. ’På indholdssiden er det et smukt forsvar for dialog og sameksistens religionerne imellem, men kompositorisk er og bliver bogen spredt fægtning’ og den ’indskriver sig som en lille parentes i et stort forfatterskab.’ [Kort referat]