Say it loud! af Jeannette Ehlers
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Say it loud!af Jeannette Ehlers

Hvordan forholder vi os til skyggesiderne af vores kulturarv?


Vi elsker kulturarv! Det er dog ikke alt fra vores fortid, som vi stolt viser frem, og i stedet har vi gemt det væk i vores kollektive hukommelses fjerneste afkrog. Det er dette, som Jeannette Ehlers demonstrativt finder frem igen og stiller midt i lyset til alles bevågenhed: Danmarks fortid som racistisk kolonimagt og slavehandelsnation og de tråde som det trækker op til i dag - personligt og politisk. Uendeligt vedkommende, stærk og flot kunst. 


Igennem de æstetiske værker kædes statsministerens Marienborg sammen med den haitianske revolution, menneskehandel, Kendrick Lamar, slavepisken, den sorte hud og den personlige historie.


Jeannette Ehlers' kunst er i dag bredt anerkendt. I 2015 modtog hun kunstkritiker-prisen for hendes udstilling i Nikolaj Kunsthal af samme navn, Say it Loud!. I 2014 skrev Anne Neimann Clement om Jeannette Ehlers arbejde:"Hendes visuelt fascinerende og vedkommende foto- og videoværker behandler på inddragende vis globaliseringens historiske og aktuelle konsekvenser – ikke mindst i forhold til identitet og racemæssige problemstillinger."


Say It Loud! præsenterer og diskuterer Jeannette Ehlers' smukke og præcise værkers kompleksitet og relevans for forståelsen af vores historie og samtid. Gennem fotografier og nyskrevne tekster og interviews af Mathias Danbolt (IKK), Alanna Lockward og Dr. Ronaldo Vásquez diskuterer bogen emner som identitet, etnicitet og historieskrivning, hvor Danmarks kolonihistorie står som det centrale omdrejningspunkt.


Say It Loud! er redigeret af Lotte Løvholm og Ida Højgaard Thjømøe, med tekster fra Mathias Danbolt, Jeannette Ehlers, Alanna Lockward, Lotte Løvholm, Rolando Vázquez og Nikolaj Kunsthal, og opsat af den grafiske design gruppe 'Eller med a. 


Bogen er støttet af Grosserer L.F. Foghts Fond, Ragnvald og Ida Blix’ Fond, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet

"Video-og fotokunstneren Jeannette Ehlers kigger på Danmarks fortid som kolonimagt i en række præcise, smukke og emotionelle værker” - Rune Gade, Information 2014. 


"Hun er selv en fjern efterkommer af vestindiske slaver, og det engagement, hun bar med ind i projektet, var ikke tillært. Det kom ikke til hende udefra, men var en del af hendes egen forhistorie.” - Peter Michael Hornung, indstillingen til kunstkritikerprisen 2015.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Say it loud!" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Louise Steiwer 30-12-2016
Tager favntag med Danmarks fortid som kolonimagt og slavehandelsnation
Ikke lagt online