Skæbnespil af Giorgio Faletti

Spar op til

59 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Skæbnespilaf Giorgio Faletti

Silver, eksboxer og tidligere dømt, får dagene til at gå som assistent for et fodboldhold i serie B, der på grund af hans søn Robertos talent er på vej til at rykke op i serie A. Silver sidder fast i en fortid, der ikke vil slippe grebet, og da holdets træner pludselig forsvinder lige før en afgørende kamp, bliver far og søn konfronteret med hinanden i deres fælles jagt efter svar. Fortiden skyller ind over dem, og de hvirvles hurtigt ind i et uhyggeligt spil, hvor balancen mellem tillid og mistillid er hårfin. Faletti er tilbage med en handlingsmættet krimi, der med perfekt gehør behandler korruption i fodboldverdenen, de unge italieneres manglende fremtid, den enkeltes ansvar og konflikter mellem fædre og sønner - alt sammen let og elegant drejet om et plot, der holder lytterne fast.
74/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Skæbnespil" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 27-04-2014
En lille perle af en thriller

Magten og æren

Den tidligere mesterbokser Silver ved alt for godt, hvor 'meget en mand kan miste på et enkelt dårligt valg.' Han er far til stjernespilleren på et italiensk provinsfodboldhold, som pludselig 'har chancen for at kæmpe sig op blandt de store i den italienske Serie A.' Men der er ugler i mosen og Silver må i løbet af en enkelt pinefuld dag balancere i et kompliceret dobbeltspil for at redde både sønnen og fodboldholdet. Italienske Faletti indrømmer, at han ikke kender meget til fodbold, men til gengæld kan han 'håndtere store spørgsmål og følelser med en guldsmeds finmotorik.' Bogen er en intens, smuk og spændende lille perle af en thriller – 'og i øvrigt oversat med stor musikalitet og nerve.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 04-04-2014
Læseværdig med en perlerække af kæberystende beske betragtninger

Aftalt spil

En læseværdig roman om griske fodbold-pengemænd, som ødelægger sportens ædle kappestrid. Den har en 'perlerække af kæberystende beske betragtninger fra den ældre, bitre bokser', som er historiens hovedperson. Alligevel virker romanen mere som en forvokset novelle, og som læser kunne man ønske sig en noget længere opbygning, hvor bipersonerne kunne udvikle sig mere. [Kort referat]

Ikke lagt online