Skriftlig dansk før prøven af Bodil Nielsen

Spar op til

8 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Skriftlig dansk før prøvenElevvejledninger til afgangsprøveopgaver 2008-2009af Bodil Nielsen

Skriftlig dansk før prøven giver dig vejledning i at skrive gode tekster.


Du skal lære forskellige genrer at kende: novelle, dagbog, reportage, essay og flere andre. Hvad er det særlige ved den bestemte genre, og hvordan kan du bedst skrive en god tekst i den genre?


Du skal blive god til at styre din skriveproces: få ideer og sortere dem, afklare hvad du vil med din tekst og lave en klar opbygning af teksten. Du skal træne dig selv i at forestille dig en situation, hvor din tekst skal bruges, og overveje, hvad dine modtagere ved og interesserer sig for. Det skal være styrende for, hvad du tager med i din tekst, og hvordan du bruger sproget. Du skal også udvikle din evne til at vurdere tekster: Hvad gør en tekst i den genre god – eller mindre god?Alt dette skal du drøfte med de andre i klassen, sådan at I sammen udvikler jeres viden om forskellige genrer og jeres færdighed i at skrive gode tekster. Det skal I bruge i mange forskellige situationer, både privat og senere i et job, og det skal I bruge, når I i slutningen af 9. klasse skal til afgangsprøve.


Læremidlet Skriftlig dansk før prøven består af tre dele:



  • Lærervejledninger til afgangsprøveopgaver 2008-2009
  • Elevvejledninger til afgangsprøveopgaver 2008-2009
  • Opgaveark (kan downloades gratis fra www.ucc.dk/forlag)

Skriftlig dansk før prøven sigter mod at støtte elever i 7.-9. klasse i at udvikle deres skrivefærdigheder med brug af opgaver fra folkeskolens afgangsprøve i skriftlig fremstilling. Materialet omfatter opgaverne fra maj-juni 2008 og 2009. Til hver opgave er der en lærervejledning, en elevvejledning og en række opgaveark, som læreren kan bruge fleksibelt, tilpasset den konkrete klasse og forskellige elevers forskellige forudsætninger. Målet med materialet er at øge elevens



  • fortrolighed med skriveprocessen
  • genrebevidsthed
  • fokus på modtagergrupper
  • kendskab til kriterier, en opgave kan vurderes ud fra.

Lærervejledningen giver forslag til, hvordan læreren kan tilrettelægge undervisningsforløb med de enkelte opgaver, og konkrete bud på, hvordan læreren kan give differentieret vejledning.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Skriftlig dansk før prøven' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.