Skriveguide til forfatterspirer af Anna Lorenzen

Spar op til

54 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Skriveguide til forfatterspireraf Anna Lorenzen

Skriveguide til forfatterspirer er en motiverende opslags- og guidebog med konkrete råd og øvelser. Et større skriveprojekt kan virke kaotisk og uoverskueligt, så denne bog giver strukturen og praktiske værktøjer til at realisere forfatterdrømmen.
At skrive beror på erfaring: sproglig, litterær, skriveteknisk. Derfor lægger bogen op til, at du konstant skal gøre dig erfaringer, at du nedskriver dem, så de ikke bare glemmes, og du i værste fald ikke lærer af dine fejl. Eller dine genistreger.
Bogen lægger op til aktiv læsning. At du noterer og skriver løbende – også i selve bogen. Der er rig mulighed for at danne erfaringer ved at afprøve værktøjer i praksis.
Skriveguiden coacher dig gennem processen: en teksts tilblivelse. Fra at finde ud af hvorfor man skriver, hvad man vil skrive og til hvem. Den guider gennem ideudvikling og planlægning, videre til skrivningen, og hvad man gør, når tekstens sidste punktum er sat.
Uddrag af bogen Skriveguide til forfatterspirer er min hjemmelavede opskriftsbog om forfatterskab – fra forfatterspire til forfatterspire. Altså hvordan jeg som forfatterspire skabte skønlitterære manuskripter. Noget, jeg har bedrevet, siden jeg var 17 år.
Bogen er en invitation til dig om at følge med i processen, til at udvikle dit eget projekt undervejs og finde din personlige skrivemåde ved at vælge til eller fra af metoderne. Der er formentlig forfattere, der arbejder helt anderledes som forfatterspirer end mig. Her må du forholde dig kritisk, afprøve og benytte det, der fungerer for dig.
Alt forandres med tiden – også skrivemetoder. Når det basale er på plads, er der plads til eksperimenter.
Efter hvert kapitel er der et summa summarum af kapitlet. Der er en liste over, hvad kapitlet har omhandlet, og hvad jeg råder dig til. Efter hver opsummering er der plads til egne notater.
Om forfatteren Anna Lorenzen (f. 1990) bor på Djursland. Skriveguide til forfatterspirer er hendes hjemmelavede opskriftsbog om skrivning. Hun har skrevet, siden hun var 17 år. Nu er hun udgivet forfatter og vil gerne motivere andre forfatterspirer og støtte dem med en guide.
Følg Annas forfatterskab på Facebook-siden: Anna Dyhr.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Skriveguide til forfatterspirer' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.307 andre anmeldelser af bøger.