Alle kategorier
- Biografier og erindringer
- Børne- og billedbøger
- Digte
- Krimi og spænding
- Romaner og noveller
- Tegneserier
- Ungdomsbøger
- Bolig, sport og fritid
- Faglitteratur for børn
- Historie, kultur og mytologi
- Kort og rejseførere
- Krop, sind og sundhed
- Kunst, design og arkitektur
- Leksika og ordbøger
- Mad og drikke
- Musik, film og teater
- Natur og husdyr
- Naturvidenskab, matematik og IT
- Politik, økonomi og erhverv
- Religion, filosofi og okkultisme
- Skole- og lærebøger
- Årspublikationer og kalendere
Populære søgninger
- Inferno af Dan Brown
- Bikini Bootcamp af Anne Bech - læs uddrag
- Bøger om Søren Kierkegaard
- Maria Semple: Hvor blev du af Bernadette
- 'Ikk´ for sjov' af Geo
- Kragernes rige af George R. R. Martin
- Flugten fra Camp 14
- Jan Sonnergaard: Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer
- Stenalderkost af Thomas Rode
- Trofæ af Steffen Jacobsen
- Patriarkens hændelige død af Leif Davidsen
- De bedste romaner i 2012
- De bedste krimier i 2012
- De bedste børnebøger i 2012
- De bedste kogebøger i 2012
- De bedste biografier i 2012
- Læs uddrag af hundredvis af bøger
Emner du også kunne være interesseret i
Andre bøger fra People'sPress
- Alt må vige for natten af Delphine de Vigan
- Yummy Mummy af Charlotte Torpegaard
- Nærmere noget af Simon Krohn
- Forårslig af Mons Kallentoft
- Min Historie af Zilan B
- Den første milliard er altid den sjoveste af Charlotte Jorst
- Stenalderkøkken af Katrine Tuborgh
- Huset, hvor alting blev væk af Johannes Møllehave
- Manden der reddede verden af Øjvind Kyrø
- Mirakelfloden af Ann Patchett
Skyatlas
Af David Mitchell (Der er 1 anden titel af samme forfatter)
Romaner og noveller, 2012 Skriv din egen læservurdering
Indbundet bog, 538 sider, ISBN: 9788771084719Udgivet 28.03.2012 af People'sPress. Vejledende pris: kr. 349,95
Ebog (ePub), 540 sider, ISBN: 9788771087376Udgivet 28.03.2012 af People'sPress. Vejledende pris: kr. 242,00
Skyatlas er et virtuost romanværk. En enestående rig læseoplevelse og det foreløbige hovedværk fra David Mitchell, et af de mest lysende navne på den litterære scene i England.
Skyatlas er en ambitiøs og medrivende roman, der består af seks forskellige historier, der knyttes sammen ved hjælp af diverse spor og tematiske fællesskaber, men især af en stor fortælleglæde og -kraft. Hver af de fem første fortællinger afbrydes omtrent midtvejs, men genoptages efter tur efter den sjette og midterste historie.
Første historie foregår omkring 1850 og er en dagbog ført af den unge amerikanske advokat Adam Ewing, der krydser rundt mellem forskellige stillehavsøer på jagt efter en mand, han har fået til opgave at overbringe en arv.
Anden historie er fortalt i brevform. Den foregår i Belgien i 1931, hvor den unge engelske komponist Robert Frobisher, på flugt fra kreditorer og et dårligt ry i London, bliver assistent for sit idol, den moderne komponist Ayrs.
Tredje historie er en thriller, der foregår i Californien i 1975, hvor den kvindelige journalist Luisa Rey undersøger en historie om korruption og mord på et atomkraftværk.
Fjerde historie er sat i England i vor tid og er en sort komedie om den fallerede forlægger Timothy Cavendish, der af sin bror narres til at indskrive sig på et plejehjem, hvorfra han efterfølgende forsøger at flygte.
Femte historie er en science fiction-fortælling om Sonmi~451, der bliver interviewet før sin henrettelse. Sonmi~451 er en kloning og arbejder på en fastfoodrestaurant, men trodser og bryder ud af den samfundsorden, der har skabt og udnytter hende.
Sjette og midterste historie, der som den eneste ikke er delt i to, er en postapokalyptisk fortælling, sat blandt stammefolk efter 'Undergangen'. Zachry fortæller i et nærmest degenereret sprog, om dengang Meronym, der repræsenterer den sidste teknologibaserede civilisation, kom til deres ø.
David Mitchell, født 1969, debuterede i 1999 og har udgivet fem romaner, der alle har været indstillet til Man Booker-prisen. Skyatlas (Cloud Atlas) udkom på engelsk i 2004 og regnes stadig for Mitchells foreløbige hovedværk. Romanen står for at skulle filmatiseres med bl.a. Tom Hanks på rollelisten.
- Titel: Skyatlas
- Forfatter: David Mitchell
- Originaltitel: Cloud atlas
- Oversat fra engelsk til dansk af Svend Ranild
- Første og seneste udgave: 28.03.2012
Anmeldelser af Skyatlas

Værd at læse
David Mitchell fletter elegant seks historier fra fortid, nutid og fremtid sammen i et kompliceret mønster og taber ikke på noget tidspunkt en af sine mange tråde. Det er 'et blændende og underholdende, litterært bungee-jump.' [refereret af bog.nu]
Anmeldelsen er ikke tilgængelig onlineDe uendelige historier
Historiens vingesus mærkes bogstavelig talt i David Mitchells stort anlagte, stilsikre og opfindsomme ’meditation over menneskelivets på en gang omskiftelige og dog så universelle vilkår.’ Romanen består af en seks fortællinger hvoraf de fem er delt over på midten. Kronologisk bevæger historierne sig fra 1850’erne til fremtiden og mimer hver især deres tids litterære stil. Fra tid til anden er det som om formen koster lidt vedkommenhed, men ’Skyatlas’ er, om ikke et uomgængeligt mesterværk, så ’en meget original, velfortalt roman.’ [refereret af bog.nu]
Læs hele anmeldelsen i Kristeligt DagbladBlæret og betagende
David Mitchells store bedrift er, at han får romanens seks fortællinger til at hænge sammen i én glidende bevægelse selvom de stilistisk og tidsmæssigt bevæger sig fra 1800-tallet over nutiden til en fjern og dystopisk fremtid. ’Skyatlas’ er ’en forunderlig læseoplevelse’ og en roman, som man kan vende tilbage til igen og igen. [refereret af bog.nu]
Læs hele anmeldelsen i PolitikenAt gribe det ubegribelige
Det er en voldsom kompleks lag-på-lag-fortælling, som David Mitchell i 2004 blev indstillet til Man Booker-prisen for. ’Skyatlas’ består af seks fortællinger, som er indlejret i hinanden og skrevet i forskellige stilarter (som det på imponerende vis er lykkes Svend Eanild at genrejse på dansk). Fortællingerne begynder i 1850 og slutter i en apokalyptisk fremtid - på sin vis samme sted, som de begyndte - og hele dette selvrefererende, sløjfebindende æske-system af en roman er ’satans underholdende, uforudsigelig og skøn læsning.’ [refereret af bog.nu]
Læs hele anmeldelsen i BerlingskeLangt oppe i skyerne
Det er beundringsværdigt som David Mitchells både originale og interessante romaneksperiment udfordrer sin læser, men forløsningen udebliver på grund af dens noget pasticheagtige karakter, samt dens maksimalt udspændte handling, der ikke tillader læserens engagement at rodfælde sig. [refereret af bog.nu]
Anmeldelsen er ikke tilgængelig online

