Du har ingen bøger i din bogreol

Emner du også kunne være interesseret i

75
75 (4)
X (0)
Smerten selv af Stephanie Caruana - forside

Smerten selv



Af (Der er 3 andre titler af samme forfatter)


Krimi og spænding, 2013 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 75 ud af 100 er givet på baggrund af 4 anmeldelser af Smerten selv. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Smerten selv af Stephanie Caruana - Hæftet bog Hæftet bog, 377 sider, ISBN: 9788763825498
Udgivet 27.09.2013 af Rosinante&Co / Rosinante. Vejledende pris: kr. 300,00
Smerten selv af Stephanie Caruana - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788763837569
Udgivet 04.09.2014 af Rosinante&Co. Vejledende pris: kr. 144,00
Smerten selv af Stephanie Caruana - Ebog (ePub) Ebog (ePub), 384 sider, ISBN: 9788763828918
Udgivet 27.09.2013 af Rosinante&Co. Vejledende pris: kr. 112,00
Detaljer
  • Titel: Smerten selv
  • Forfatter: Stephanie Caruana
  • Første udgave: 27.09.2013
  • Seneste udgave: 04.09.2014
Forlagets beskrivelse af Smerten selv

SMERTEN SELV er en erotisk thriller, der tør bevæge sig ind under huden på sine personer og undersøge en verden af lyst og vold.


Mickey Liebermann er ny i Rigspolitiets Psykologtjeneste, da han i 2008 bliver konfronteret med et makabert drab. En prisvindende fotograf er ikke bare blevet myrdet, men udskåret og efterladt til at forbløde i sin egen seng.

Tilbage i 1980erne bliver den omsorgssvigtede Eva til en ung kvinde, der drukner sig i sex for at dulme trangen til at dræbe. Mens Evas fortid nærmer sig Mickeys nutid, bliver han konfronteret med sider af sin personlighed, han troede, han havde sluppet. Mickey må se sig selv i øjnene for at undgå at blive den næste i rækken af nøgne, døde mænd.



Pressen skriver:



»Hun beskriver hårdkogt sex og sadomasochistisk farlig leg så direkte og råt, at ”Fifty Shades” om ikke før, så omsider må gå hjem og lægge sig i de pæne pigers velduftende gemakker. Og så leverer hun spænding, så selv den mest succesfulde krimiforfatter burde lure hende nogle tricks af…«

***** - Merete Reinholdt, Berlingske Tidende



»… den er en øjenåbner«

**** - Bente Wiik, Fyns Amts Avis


»Krimi og erotik i hed omfavnelse (…) To populære genrer forenes i Stephanie Caruanas lystige debutthriller, hvor skriveglæden brænder gennem siderne. «

**** - Nanna Frank Rasmussen, Jyllands-Posten





Læs et uddrag af Smerten selv
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Krimi og spænding (1531) Erotisk litteratur (49) Læs uddrag (10753) Krimi (4565) Erotik (742) Mord (2802) De bedste krimier 2013 (42) Sex (603)

Anmeldelser af Smerten selv

67
Jyllands-posten

Krimi og erotik i hed omfavnelse

Den dansk-amerikanske journalist og filmblogger Stephanie Caruana forener to af tidens mest populære genrer, erotik og krimi, i denne lystige debutroman, der først og fremmest er præget af en udtalt skriveglæde. Et bestialsk mord på en kendisfotograf er krimiintrigens udgangspunkt, men mindst lige så interessant er den indlagte historie om den omsorgssvigtede Eva, 'der knap er blevet teenager, før hun mærker en trang til at slå ihjel og bruger sex til både at dulme og give efter for sin blodtørst.' Her er et af den slags fascinerende kvindeportrætter, som krimilitteraturen er alt for fattig på. [refereret af bog.nu]

67
Fyens-stiftstidende

Den frydefulde smerte

Stephanie Caruana debuterer med denne erotiske thriller om de seksuelle grænser det kan være fatalt at overskride. Hovedpersonerne er politipsykologen Mickey og den traumatiserede Eva, som lader sig dirigere til sex via mobiltelefon af en ukendt mand. Romanen er alt andet end lummer, men derimod følsom på den hårde måde. [refereret af bog.nu]

83
Berlingske

Sex til døden

'En begavet og dybt skræmmende erotisk krimi,' som i referat måske lyder såre banal, men som når stormfulde højder af psykologisk indsigt. Sproget er intenst og overlegent, og selvom denne roman er Stephanie Caruanas debut, så vil selv garvede forfattere kunne lure hende nogle tricks af. [refereret af bog.nu]

83
Alt

Menneskeklog erotisk thriller

Stephanie Caruana forener dampende erotik, nervepirrende spænding, knivskarpt sprog og en makaber handling i denne dybt tilfredsstillende thriller om en psykolog, der bliver involveret i opklaringen af et mord på en berømt fotograf. Sideløbende følger man pigen Eva, der langsomt udvikler sig i morderisk retning. Man får en dybere indsigt i menneskesindets mørkeste afkroge når man giver sig i kast med denne begavede erotiske gyser. [refereret af bog.nu]