Bogen indeholder tretten digte af Simon Grotrian og seks originalraderinger af Peter Brandes.
Peter Brandes’ raderinger er udført hos Aldo Galleni i Pietra Santa. Trykt på japansk morbærtræspapir. Raderingen på bogens omslag er trykt på 160 gram kobbertrykspapir fra Hahnemühle.
Teksten er sat med skrifttypen Plantin hos Narayana Press på Gyllingnæs og håndtrykt på en J.G.A. Eickhoff 02C cylinderpresse ved Vingaards Officin Bogtrykmuseet i Viborg. Tekstsiderne er trykt på 160 gram Vélinpapir fra Vidalon.
Bogen håndindbindes i et papirhelbind, påsat skindkapitælbånd og lagt i en håndgjort bogæske. Bogbinderarbejdet udføres af Lars Hedegaard ved Bogbinderiet i Aarhus. Forsatspapiret er 130 gram Roma bomuldspapir fra Fabriano.
Sneens tretten digte udkommer i et samlet oplag på 45 eksemplarer i to udgaver: Et oplag på 40 eksemplarer er nummereret (1-40), mens en særudgave i et oplag på fem eksemplarer er nummereret med romertal (I-V). Begge udgaver signeres af Simon Grotrian og Peter Brandes.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Sneens tretten digte" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Svend Skriver 07-05-2016
En smuk og eftertænksom digtsamling
En æstetisk totaloplevelse
Det er svært ikke at begejstres over Grotrians nye digtsamling
Grotrians nye digte omsluttes af boghåndværk af første rang
”Sneens tretten digte” af Simon Grotrian er en smuk og eftertænksom digtsamling udsendt af forlaget Wunderbuch [Kort uddrag]