Soldat, arbejder, anark af Anders Ehlers Dam

Spar op til

23 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Soldat, arbejder, anarkErnst Jüngers forfatterskabaf Anders Ehlers Dam & Adam Paulsen

Ernst Jünger (1895-1998) er en af de største og samtidig mest omstridte tyske forfattere i det 20. århundrede. Da Første Verdenskrig brød ud i august 1914, meldte han sig straks under fanerne, og i efteråret 1918 modtog han Tysklands højeste militære udmærkelse, Pour le mérite, for sin krigsindsats.

I 1920 debuterede Jünger med den selvbiografiske I stålstormen, der regnes for en af de bedste bøger, der er skrevet om Første Verdenskrig, og har begejstret læsere som André Gide, Jorge Luis Borges og herhjemme Thorkild Bjørnvig.

Op gennem 1920'erne markerede Jünger sig som en af sin generations vigtigste forfattere, på samme tid ultrakonservativ og eksperimenterende avantgardist med forbindelser til bl.a. den franske surrealisme.

Interessen for Jünger og hans forfatterskab, der omfatter romaner, fortællinger, essayistik, filosofi og dagbøger og strækker sig over det meste af det 20. århundrede, har siden Murens fald været støt stigende både internationalt og i Danmark.

Soldat, arbejder, anark. Ernst Jüngers forfatterskab er den første samlede fremstilling af denne fascinerende århundredskikkelse på dansk. Den er skrevet af førende danske og internationale eksperter og følger forfatterskabet fra debuten om soldaterlivet i skyttegravene over mellemkrigstidens interesse for arbejderen frem til alderdomsværkets dyrkelse af den uafhængige anark.

Med bidrag af Christian Benne, Karl Heinz Bohrer, Anders Ehlers Dam, Heinrich Detering, Carl-Göran Heidegren, Søren Harnow Klausen, Kathrin Maurer, Daniel Morat, Adam Paulsen, Michael Karlsson Pedersen, Jan Rosiek, Kasper Hedegård Schiølin og Frederik Stjernfelt.
76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Soldat, arbejder, anark" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Thomas Thurah 25-02-2017
Generøs antologi ... veloplagt og polemisk

Generøs antologi om Ernst Jünger

Den første samlede danske præsentation af soldaten, vitalisten, nationalsocialisten, eksistentialisten og narkomanen Ernst Jünger, hvis forfatterskab spænder over et helt århundrede i både bredden og dybden – og stadig er højst levende [Kort uddrag]

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Rasmus Vangshardt 09-03-2017
Fornem antologi ... en velsignelse

Ernst Jünger mellem ultrakonservatisme og avantgardisme

Fornem antologi stiller skarpt på dobbeltspændingen i den tyske forfatter Ernst Jüngers liv og værk [Kort uddrag]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Jensen 11-06-2017
Fornem antologi

Hommage til et eventyrligt hjerte

Her er en fortrinlig antologi om Ernst Jünger: en forfatter, man ikke just kommer til at elske, men en, man kan vedblive at være fascineret af. Han er kølig, ikke varm, æstet snarere end ideolog. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jørgen Herman Monrad 03-02-2017
Velskrevet

En plads i Pantheon

Olympisk overblik. Infanterikaptajn Ernst Jüngers litterære livsværk analyseres på velskreven vis af 13 akademikere. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 21-02-2017
Kraftfuld litteraturforskning

Ernst Jünger: En sær preussisk anarkist

Den tyske forfatter Ernst Jünger har oplevet en opsigtsvækkende succes i de seneste år i Danmark. En ny bog om forfatterskabet vidner om denne interesse. Det er de to litterater Anders Ehlers Dam og Adam Paulsen, der står bag antologien »Soldat, Arbejder. Anark.« [Kort uddrag]

Ikke lagt online