Soldatens år af Klaus Rothstein

Spar op til

63 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Soldatens årAfghanistan-krigen i dansk litteratur og kulturaf Klaus Rothstein

Danmark var i 12 år en del af den internationale militæroperation i Afghanistan. 43 danskere mistede livet og flere hundrede er kommet hjem med fysiske og psykiske skader. Nu er de sidste kamptropper trukket ud og politikere og medier er begyndt at diskutere hvad der gik godt og hvad der gik galt.
Men krigen har også sat sine spor i dansk litteratur og kultur i både romaner lyrik thrillers dramatik ballet opera film billedkunst børnebøger popsange m.m. Hvad er det ved krigen der optager kunstnerne?
 
Klaus Rothsteins hovedpointe i Soldatens år er at de danske kunstnere stort set har ignoreret krigen som politisk fænomen. Hvad det var der lå til grund for den interesserer ikke forfatterne og deres kolleger. Derimod er de levende optagede af soldaten som person i særdeleshed soldatens svære hjemkomst og de traumer han har med hjem fra krigen. Her adskiller nutidens litteratur sig ikke væsentligt fra skønlitteraturen efter 1. Verdenskrig hvor Return of the Soldier er et klart tema.
Soldatens år beskriver og diskuterer en lang række værker i mange genrer og udpeger en tendens: Krigen er kompleks soldaten er konkret. Derfor er den hjemvendte soldat med mentale problemer krigskulturens hovedfigur.
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Soldatens år" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Helene Freiberg-Andersen 09-01-2015
Stærkt indblik i vor tids soldaterlitteratur
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Georg Metz 28-11-2014
Ganske tankevækkende

Krigens ansigt

I 2014 har Danmark været en krigsførende nation i mere end et årti. ’Denne fortsat noget uvante status har medført en strøm af kunstneriske og andre tilkendegivelser: romaner, skuespil, lyrik, film og bidrag i overgangen mellem litteratur og journalistik.’ I denne bog leverer Klaus Rothstein et tiltrængt og ’ganske tankevækkende’ overblik over kunstens greb på krigen. Bogen er ikke uden fejl – kommafejl især – og forfatteren har den dårlige vane at referere hele handlingen, inklusive spoilers, i de bøger og film han omtaler, men Rothstein får alligevel have tak for oversigten med disse ord: ’Hvor er krig dog noget stupidt og modbydeligt noget, Anders Fogh Rasmussen!’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 30-11-2014
Giver stof til eftertanke