Usentimental skærgårdslykke
Noget af det smukke og rørende ved Tove Janssons voksenklassiker om en farmor og hendes barnebarns sommerophold på en skærgårdsø er det totalt ligeværdige forhold mellem barnet og den gamle. ’Tove Jansson beskriver smukt, hvordan farmoderen ser op til Sophia på samme måde som omvendt, ligesom de også begge bliver arrige på hinanden.’ Her er en usentimental beskrivelse af og ’kærlighedserklæring til et barneliv, der ikke er overvåget på alle ledder og kanter, og en smukt formidlet, nærmest magisk-realistisk skildring af en tidløs lykke.’ [Kort referat]