Sort søndag af Claudio Paglieri
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Sort søndagaf Claudio Paglieri

”Sort søndag” - En italiensk krimi om fodbold, matchfixing og en usædvanlig kriminalkommissær.
Det er sæsonens vigtigste kamp i serie A, den som kan afgøre mesterskabet.
Anden halvleg burde være i gang, men kampens dommer, Ferretti, er der ikke. Man finder ham hængt i omklædningsrummet.
Det kommer som en bombe for den italienske fodboldverden.
Tvivlen, ondskabsfuldhederne og rygterne svirrer, mesterskabet afbrydes.

Alle hvisker det ord, man ikke tør sige højt: matchfixing.

Men fodbolden er for vigtig. Og derfor lægges der fra alle sider pres på kriminalkommissær Marco Luciani, for at han skal acceptere den officielle sandhed: 

Fodbolddommeren har begået selvmord.
Luciani bliver udsat for smiger, trusler og overfald. Derefter prøver de at bestikke ham. Han har sin unge, ambitiøse vicekommissær, Giampieri, til at hjælpe sig, og derudover dukker den smukke detektiv, Sofia Lanni, fra fodbolddommerens forsikringsselskab op, og tilbyder sin assistance. 

Men Luciani er vant til kun at stole på sig selv. Den næsten to meter lange, magre kriminalkommissær løber to timer om dagen, bor i en forfærdelig etværelses lejlighed, spiser næsten ikke noget og drikker kun Schweppes Lemon. Men han er typen, der ikke giver op - også fordi fortiden ikke giver ham lov til at acceptere en letkøbt sandhed.
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Sort søndag" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 20-06-2014
Et anstændigt bud på en sommerfodboldkrimi

Døden i Serie A

Denne italienske spændingsroman vil næppe gå over i krimigenrens litteraturhistorie, men den er et anstændigt bud på en sommerfodboldkrimi. Læser man den på samme måde, som man ofte glor på en mellemgod fodboldkamp, er tiden ikke helt spildt. Det, der er interessant ved krimien, er, at den handler om matchfixing, som skulle være et enormt problem i international fodbold. Forfatteren kommer desuden med en fin variation over genrens evindelige kommissær med livsstilsproblemer og med et udmærket skelet i skabet. Ledemotivet er symbolsk, moralsk og elegant gennemgående bogen igennem. Oversættelsen er udmærket. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 18-07-2014
Masser af god underholdning

Mafia, matchfixing og mord

For fodboldnørder er der masser af ’god underholdning i Claudio Paglieris prisbelønnedekrimi’ om mordet på en fodbolddommer, men dedikerede krimifans vil nok savne noget plot og noget reel opklaringsarbejde i bogen. Til gengæld får man en ret atypisk kriminalkommissær i Marco Luciani fra Genovas drabsafdeling. Han er ’asketisk grænsende til det anorektiske’ hvilket gør ham til et ganske interessant bekendtskab med en fortid, som formentlig vil blive blotlagt yderligere i kommende bind. [Kort referat]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 26-07-2014
Spændende bekendtskab