Stærk mand død af Jørgen-Bent Kistorp
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Stærk mand dødaf Jørgen-Bent Kistorp

Roman fra besættelsestiden om to unge mænd der gør det til en levevej at stjæle pistoler fra tyske soldater og videresælge dem, mere for spændingens og sportens skyld end for fædrelandets. 24-årige Sten er den altdominerende hovedperson i "Stærk mand død", mens bogens jegfortæller er med ”som amatørfotografens skygge på billedet”, og tiden er den historiske kulisse. Sten er den fødte kriger, landsknægten, kendt gennem tiderne i flere skikkelser, ikke altid i en fordelagtig stilling som her, hvor han står på ”den historisk rigtige” side. Bogen kan ses som et forsøg på en tolkning af krigermentaliteten og i videre forstand af begrebet vold, aktuelt til alle tider. Handlingen i bogen vokser frem i erindringsglimt, skarpe lys bagud der afslører og står grelt, litterære punktnedslag hvor tilsyneladende ligegyldige episoder kræver skildring og derefter falder på plads som nødvendige led i billedet. - Frihedskampen får ikke noget monument med denne roman, men en side af den, og af den tids unge, bliver belyst så det vækker til eftertanke. - Bogen udkom oprindeligt i 1957 og blev sidst genudgivet af Gyldendal i 1985.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Stærk mand død' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.370 andre anmeldelser af bøger.