Du har ingen bøger i din bogreol
74
74 (7)
91 (1)
Sten, saks, papir af Naja Marie Aidt - forside

Sten, saks, papir



Af (Der er 29 andre titler af samme forfatter)


Romaner og noveller, 2012 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 74 ud af 100 er givet på baggrund af 8 anmeldelser af Sten, saks, papir. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Sten, saks, papir af Naja Marie Aidt - Hæftet bog Hæftet bog, 382 sider, ISBN: 9788702129830
Udgivet 30.08.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,95
Sten, saks, papir af Naja Marie Aidt - Hæftet bog Hæftet bog, 382 sider, 2. oplag, ISBN: 9788702146356
Udgivet 01.06.2013 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 129,95
Sten, saks, papir af Naja Marie Aidt - Lydbog Lydbog, indlæst af Emil J. Rørbye, ISBN: 9788702131536
Udgivet 03.09.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 249,95
Sten, saks, papir af Naja Marie Aidt - Lydbog til download Lydbog til download, ISBN: 9788702138610
Udgivet 03.09.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 210,00
Sten, saks, papir af Naja Marie Aidt - Ebog (ePub) Ebog (ePub), ISBN: 9788702129847
Udgivet 30.08.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 210,00
Detaljer
Forlagets beskrivelse af Sten, saks, papir

Thomas O´Mally Lindström skrår over gaden sammen med sin søster, Jenny. De har været til møde med en advokat for at frasige sig arv og gæld fra deres døde far, den kriminelle Jacques, der er død i fængslet. Nu skal de spise middag på den restaurant, som faren plejede at tage dem med til, da de var børn.

Thomas vil glemme og tror, han har frigjort sig fra fortiden. Det er lykkedes ham at klare sig godt trods en hård opvækst, han har egen papirhandel og en smuk kæreste, Patricia. 

Jenny hænger mere fast i barndommen med den hårde og kolde far og lever et liv som ufaglært og enlig mor til en attenårig datter, Alice.

Historien begynder, da Jenny på trods af forbuddet om at betræde farens lejlighed, har hentet en brødrister i farens lejlighed, der har affektionsværdi for hende. Den virker ikke, og hun får Thomas til at reparere den. Da han skiller den ad finder han en meget stor sum penge.Han stikker pengene til sig og fortæller ikke hemmeligheden til nogen, men kort efter begynder pengene at brænde i lommen på ham. Han køber en butik til, vil gøre niecen til bestyrer og ´redde´ hende, nu hvor hun er droppet ud af skolen. En morgen finder han sin butik raseret og et dollartegn ridset ind i disken. Nogen er ude efter pengene. Men hvem? Thomas ved, at hans far fik en årelang straf for sit sidste kup, men havde han andre med til det og var der vold eller ligefrem drab indblandet? Til Jacques bisættelse dukker den unge mand Luke op, der pludselig fortæller om alle de gode minder han har om Thomas´ far. Alle kvinderne i Thomas familie - hans kæreste, hans moster og hendes kone, samt hans niece - synes også Luke er fortryllende.  Hvem er Luke? Og hvem har smadret Thomas´ butik? Og hvorfor fortsætter volden?

Sten saks papir er en roman om mænd, familier og fædrenes synder. Om at have svært ved at trænge ind i livet. Om social opstigning, kærlighed, jalousi og hævn. Om at forsøge at være et ordentligt menneske, og om at fejle. 

Lydbogen er indlæst af Emil J. Rørbye

Læs et uddrag af Sten, saks, papir
Videoklip: Naja Marie Aidt fortæller om sin debutroman, 'Sten saks papir'
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Skønlitteratur (12676) Far-datter-forhold (8) Familieliv (299) Far-søn-forholdet (66) Læs uddrag (9734) Sorte penge (2) Depression (137) Identitet (1001) Videoklip (401) Bror-søster-forhold (2) Søskende (465) Alkoholisme (154) Dødsfald (136) Roman (150) Midtvejskrise (16) Bevidsthed (144) Skønlitterære emner (389) Skønlitteratur (5296)

Anmeldelser af Sten, saks, papir

83
Alt

Fædre og følelser

Naja Marie Aidt kombinerer overbevisende poesi og plot i denne debutroman om den velfungerende Thomas hvis liv pludselig krakelerer da hans kriminelle far dør og efterlader en meget speciel arv. Anmelderen kan kun 'anbefale denne poetiske perle.' [refereret af bog.nu]

50
Ekstrabladet80

Aj, aj, Aidt

Naja Marie Aidt indfrier ikke de med rette høje forventninger til hendes debutroman. Historien om den midaldrende Thomas og hans farverige familie er der ikke noget i vejen med, men detaljegraden og antallet af alenlange opremsninger er fuldstændig overvældende. 'Man bedøves i en sådan grad, at man til sidst registrerer historiens dramatiske udvikling med et skuldertræk. Ærgerligt.' [refereret af bog.nu]

83
Weekendavisen

Brændte børn

Naja Marie Aidt debuterer som romanforfatter med velskrevet historie om at miste den, man hader: Søskendeparret Thomas og Jenny er vokset op med en alkoholiseret far, som nu er død, og de skal derfor beslutte, hvad de stiller op med den efterladte lejlighed og alle faderens ting, heriblandt en brødrister, som vækker nogle af de få gode minder fra barndommen. Stilen er realistisk med fokus på detaljerede skildringer af de enkelte scener, mens tid og sted er mere ukonkret. En udfordring er 'fraværet af psykologisk realisme', og hovedpersonen Thomas forekommer uforståelig, ligesom nogle af bipersonerne forekommer alt for 'ulideligt gode'. Alt i alt er det dog en fremragende roman, som måske netop i kraft af sin udfordring af læserens forventninger bør læses flere gange. [refereret af bog.nu]

83
Kristeligt-dagblad

Hvad en familie faktisk kan rumme

Naja Marie Aidt har skrevet 'en nådesløs undergangshistorie' som man læser med hjertet i halsen og kun et svagt blafrende håb for hovedpersonen, den selvdestruktive papirhandler Thomas O’Mally Lindström. Takket være forfatterens sublime skift i synsvinkler sniger hans livslede sig langsomt ind på læseren. Men midt i derouten er 'Sten saks papir' imidlertid også en roman om kærligheden i en familie og venskabets varme. [refereret af bog.nu]

83
Politiken

Aidts prosa giver liv

Der er et strejf af thriller over lyrikeren og novelleforfatteren Naja Marie Aidts debutroman, men først og fremmest er det en 'tæt bevidsthedsskildring,' som ved konsekvent at fortælle ud fra hovedpersonen, Thomas' bevidsthed bliver til 'et studie i, hvordan vi hver især er lukket inde i vores eget perspektiv på tingene.' Netop den fortællestruktur løfter romanens afslutning op i nærheden af det geniale – mere skal ikke røbes bortset fra, at bogen er 'skønt skrevet, raffineret komponeret' og tætpakket med poesi. [refereret af bog.nu]

50
Berlingske

Midtvejskrise

I første halvdel af sin med spænding imødesete debutroman leverer Naja Marie Aidt 'et af de seneste års mest dybfølte mandeportrætter.' I et sanseligt og billedrigt sprog skræller hun lag på lag af den midaldrende Thomas, der efter sin fars død begynder at miste grebet om sig selv. Men i anden halvdel udvikler romanen sig desværre til en forceret, mekanisk og psykologisk grovkornet actionhistorie, der står i alt for stærk kontrast til første dels rolige og indsigtsfulde historie om en midtvejskrise fra helvede. [refereret af bog.nu]

83
Jyllands-posten

Underholdende undergang

I 'Sten saks papir' anvender Naja Marie Aidt det effektive trick at lade læseren vide lidt mere om hovedpersonens indre liv, end han selv gør. Romanen er 'en moderne skæbnefortælling' om en mand, der sitrer af ustabilitet og langsomt krakelerer. På grund af den effektive fortællestil forplanter usikkerheden sig til læseren som i en god thriller. Det er underholdende, vedkommende og sine steder 'mesterligt skildret.' [refereret af bog.nu]

Læservurderinger af Sten, saks, papir

91
User

De mange lag gør bogen til noget særligt

Det er imponerende, at Aidt trods forvirringen med hensyn til hvor romanen foregår, fastlåser læseren i nysgerrighed - hvordan skal det dog gå ???, og hvem er den skjulte skurk??? Krimiens lag og de psykiske lag partnerne imellem
gør bogen meget læsværdig.

Absolut anbefalelsesværdig bog , som fik mig til at anskaffe novellesamlingen Bavian. Den er en helt usædvanlig GYSER!!! Hvordan kan nogen på så få sider skabe noget så sanseligt og skræmmende??? Jeg har aldrig læst noget lignende !!!