Stoner af John Williams

Spar op til

143 kr.

88/100
Fremragende bog
ifølge 15 anmeldere

Stoneraf John Williams

Fra glemt mesterværk til international bestseller!


Stoner er et fascinerende, velskrevet og rørende portræt af en helt almindelig mand, hvis liv man ikke kan undgå at blive berørt af. Det er en roman om identitet, om livet, om de valg, vi træffer.


William Stoner bliver i slutningen af det nittende århundrede født ind i en fattig bondefamilie i Missouri, USA. Som ung går han på landbrugsskole, men drages af litteraturens verden. Han vender aldrig hjem til forældrenes gård og vælger i stedet det akademiske liv, hvor bøgerne og litteraturen forbliver hans faste holdepunkt – også når konflikter og skuffelser truer med at ødelægge hans tilværelse.


Bogen blev første gang udgivet i 1965, siden genudgivet i 2006 i USA, hvorefter mange forlag verden over fik øjnene op for romanen. Den er nu en international bestseller.


"En gang imellem støder man på en bog, der mere end så mange andre bekræfter, hvorfor man beskæftiger sig med litteratur." - Jens Christian Grøndahl


"Den bedste bog, du aldrig har læst." - Carsten Andersen, Politiken


"Uha, hvor er den stærk og velskrevet." - Per Krogh Hansen, fem stjerner i Berlingske.


"Det er helt enkelt en roman om en mand, der går på college og bliver lærer. Men det er noget af det mest fascinerende, jeg nogensinde har læst." - Tom Hanks


"John Williams’ Stoner er mere sjælden end en god bog - det er en perfekt bog. Så velskrevet og smuk, så dybt rørende." - The New York Times Book Review


"Et mesterligt portræt af en virkelig dedikeret mand." - The New Yorker

88/100
Fremragende bog
ifølge 15 anmeldere
De bedste priser:

15 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 15 anmeldelser af bogen "Stoner" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 04-05-2014
Stor litteratur. Punktum. Læs den!

Sagte og suverænt

Historien om John Williams glemte roman fra 1965, der pludselig kom til ære og værdighed igen i USA og blev en af 2013's mest omtalte amerikanske romaner fylder næsten mere end bogen selv. Men glem al den hype og oplev bogen selv. Den er et sagte mesterværk og 'stor litteratur. Punktum. Læs den!' [Kort referat]

100/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af George Hilton 06-07-2014
Gribende og genial ... sindsoprivende i ordets bedste betydning

Feriens hedeslag

’Sproglig potens og underspillet livsvisdom gennemsyrer denne roman fra 1965,’ som handler om en lærers nærmest stillestående liv, men som alligevel er ’sindsoprivende i ordets bedste betydning. Den bider sig fast i hukommelsen’ og er umulig at slippe, når man først i kommet i gang. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 27-04-2014
En triumf for litteraturens trolddomskraft
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Thomas Kaarsted 16-05-2014
Sproget er dragende, og Stoners skæbne fascinerende

Den perfekte fiasko

Forfatteren John Williams er et glemt geni. Hyldet af sine forfatterkollegaer, men glemt af omverdenen indtil for ganske nyligt, hvor denne roman blev genopdaget. Historien om det miskendte geni Stoners lidelser er glimrende, 'sproget er dragende' og man forstår hvorfor 'en stjerneparade står i kø for at uddele superlativer'. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 25-04-2014
Fremragende ... rørende smukt skrevet

Almindelige liv

Denne lavmælte roman fra 1965 handler om William Stoner, der vokser op på et 'husmandssted, hvor hans forældre knokler dag ud og dag ind med at få jorden til at afgive det daglige brød. En landbrugskonsulent foreslår, at knægten sendes på jordbrugsskole ved universitetet i Columbia, Missouri' og her bliver han fanget ind af litteraturen. Det er besynderligt, at der skulle gå fem årtier før denne gribende og rørende amerikanske 'campus novel' blev oversat til dansk. Men nu er den her, smukt oversat af Jens Christian Grøndahl, og så lydefrit skrevet, at den virker tidløs. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 29-03-2014
Stærk og velskrevet ... en ægte romanperle

Ud af glemslen

Romanen 'Stoner' af John Williams blev stort set ikke bemærket, da den udkom i 1965. Men litteraturens veje er uransagelige, og i løbet af de senere år er 'Stoner' kommet til ære og værdighed, hyldet af talrige forfattere og blev i 2013 kåret som årets bog af den engelske boghandlerkæde Waterstones. Den adstadige, men fremragende fortælling om husmandssønnen William Stoner, der sendes på universitetet for at lære om landbruget, men i stedet fanges ind af bøgernes verden, 'fortjener en plads helt fremme på litteraturhistoriens hylde for mesterværker,' og vi bør prise os lykkelige for, at 'Jens Christian Grøndahl med sikker hånd har sørget for, at denne mindesten over det anonyme menneske er blevet genrejst på et smidigt dansk.' [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Michael Bach Henriksen 26-04-2014
Dybt fascinerende og meget rørende

Universitetet blev hans skæbne

At John Williams lavmælte roman i disse år går sin sejrsgang over hele verden selvom det er næsten 50 år siden den udkom, er et tydeligt bevis på, at der er et 'rum for og en længsel efter rolig, eftertænksom litteratur i vores ellers larmende kultur.' Historien handler om litteraturforskeren William Stoner, der lever et stille, indadvendt liv med middelalderlitteratur og undervisning på et amerikansk universitet. Den ydre handling omfatter blandt andet et glædesløst ægteskab, en opslidende sag om en studenterklage og en livsbekræftende affære med en kollega – ikke store sager – men 'gennem romanen, der er fortalt kronologisk og i et realistisk sprog, løber en nuancerigdom i skildringen af den menneskelige eksistens.' [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 01-05-2014
Så god, at den bør ligge på enhver bogelskers bord

Ren litterær kærlighed

Antihelten William Stoner, som skulle have læst landbrug på universitetet, men i stedet forelsker sig i litteraturen, bliver aldrig rigt belønnet livet. Men hans historie er 'et fascinerende billede på, hvordan et højere formål – troskab overfor sin livsopgave – kan bære et liv fyldt med nederlag og skuffelser.' Det er ikke mærkeligt, at bogen blev read-of-the-year i 2013 selvom den udkom for næsten 50 år siden. Den er 'så god, at den bør ligge på enhver bogelskers bord.' [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
LD
fra Livet i dukkehuset
anmeldt 16-10-2016
En fantastisk fortælling ... en af de bøger, som for evigt vil sidde i min hukommelse
90/100
M
fra Mest om bøger
anmeldt 27-11-2019
Jeg kan tilslutte mig koret: Det er vitterlig en fremragende roman
83/100
BC
fra The Bookworm's Closet
anmeldt 13-03-2019
En af de bedste klassikere jeg nogensinde har læst
80/100
D
fra Det fiktive univers
anmeldt 24-01-2015
Helt klart et mustread
Jeg nød virkelig at læse om denne behagelige hovedperson
80/100
T
fra This Fictional Life
anmeldt 11-03-2016
Velskrevet, gribende og læseværdig
BG
Bogblog
anmeldt 26-10-2014
WP
Windblown Pages
anmeldt 21-05-2015