Storhed og fald af Tom Rachman

Spar op til

85 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Storhed og faldaf Tom Rachman

Tooly Zylberberg, en ung amerikansk kvinde, ejer en gammel nedslidt boghandel langt ude på landet i Wales. Hendes liv er fyldt med bøger og litteratur, men kun ganske få mennesker. Bøger er bedre selskab og langt at foretrække frem for mennesker. Bøger stiller ikke nærgående spørgsmål, og Tooly foretrækker ikke at tale om sin mystiske og foruroligende barndom.
Tooly bliver som lille pige kidnappet fra sit hjem og rejser verden tynd med en gruppe karismatiske svindlere. Men hvem er disse mennesker, hvorfor har de stjålet hende, og hvad er det egentlig, de vil? Humpfrey, den russiske gnavpotte med den store kærlighed til bøger, den charmerende og lidenskabelige Sarah. Og så er der Venn, den karismatiske leder af gruppen, hvis verdenssyn forandrer Tooly for bestandigt. Lige indtil den dag, hvor han pludselig forsvinder sporløst.


Som årene går forliger Tooly sig med tanken om, at hun nok aldrig finder ud af sandheden om sin fortid, men en dag modtager hun en foruroligende mail fra en tidligere kæreste, som ripper op i gamle sår, skaber endnu flere spørgsmål og sender hende afsted på en lang rejse i søgen eftersvar.


Om forfatteren:
Tom Rachman er født i London og opvokset i Vancouver. Han er uddannet
fra University of Toronto og Colombia School of Journalism. Han har været udenrigskorrespondent for Asssociated Press i Rom og redaktør på International Herald Tribune i Paris. Han bor i London. Tom Rachman fik et stort gennembrud med sin debutroman De Ufuldkomne, som fik exceptionelt gode anmeldelser verden over og solgte i milliontal.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Storhed og fald" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jesper Eising 23-08-2014
Poetisk, præcis og fuld af vid og humor

Den unge kvinde og fortidens skygger

I modsætning til Tom Rachmans vidunderlige debutroman, der var ’en samling af personlige noveller bundet sammen af et overordnet tema, tid og sted’, giver forfatteren sig i sin svære to’er i kast med en sammenhængende fortælling, som ganske vist også foregår i forskellige tidsperioder. Hovedpersonen er den ’underfundige og svært elskelige’ enspænder Tooly, som føler sig fanget i det 21. århundrede selvom hun åndeligt hører til i det 20. Kampen står mellem bøger på den ene side og hele den digitale nutid på den anden. Tom Rachman skriver poetisk, præcist og med masser af ’vid og humor’, og hans store force er, ’at han hele tiden holder hånden så meget under Tooly, at det ikke føles nedslående at overlade hende til den hvide intethed nederst på sidste side.’ [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 12-09-2014
Årets bedste bestseller

Årets bedste bestseller

Under læsningen af Tom Rachmans Storhed og fald forsøgte anmelderen at gennemskue, hvorfor den amerikanske forfatter er så populær. ’For det første fænger intrigen.’ For det andet afsluttes hvert kapitel ’fermt og uanstrengt med en cliffhanger, der frister os læsere videre.’ Og for det tredje er sproget (og oversættelsen) upåklagelig, ’tonen kæk og letfordøjelig.’ Alt i alt har ’Tom Rachmans anden roman alt, hvad der skal til for at begejstre den brede læserskare’ og anmelderen vil gerne kåre den til ’årets bedste bestseller.’ [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Morten Wilhelm Scholz 22-08-2014
En flot konstruktion ... mystikken holdes på kogepunktet

Omsorg og svigt

Smukke sætninger, skarpe samtidsdiagnoser og filosofiske finurligheder fylder siderne i Tom Rachmans nye kraftanstrengelse af en bog, hvori han yderligere har raffineret sin fortællerteknik sammenlignet med hans tidligere værk. Konstruktionen er snedig, og vi følger hovedpersonen i kapitler, som springer fra 2011 til 1999 til 1988 og tilbage igen. Selv de mindste detaljer får liv, og mystikken holdes på kogepunktet. Desuden er der masser af fakta om historiske begivenheder fra de tre årtier. Selvom plottet knirker en smule i sammenføjningerne, er det dog detaljer i en flot konstruktion. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Michael Bach Henriksen 26-08-2014
En velsmurt og vidende undersøgelse af de kræfter, der hiver i mennesket

Vejen ud af den globale labyrint

Hvorfor er en den 33-årige newyorker Tooly endt som ejer af en lukningstruet antikvariat i en mikroskopisk engelsk landsby? Det spørgsmål stiller Tom Rachman indirekte i sin frodige, underholdende og ambitiøse roman nummer to, og svarene kommer drypvis efterhånden som Toolys liv oprulles i forskudte tidsplaner. I et interview har forfatteren forklaret om bogen, at han ville ’undersøge, hvad det gør ved vores identitet, at vi alle er langt mere rodløse end tidligere.’ Det giver glimrende mening, for romanen er ’ikke nogen ukritisk fejring af globaliseringen og fremtiden, men snarere en velsmurt og vidende undersøgelse af de kræfter, der hiver i mennesket i denne tid.’ [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 08-09-2014
Fuld af overraskelser ... mange morsomme indslag
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Christian Møgeltoft 11-09-2014
Gribende ... en mere end godkendt læseoplevelse

Man gjorde et barn fortræd

Man føler med hovedpersonen Tooly, efterhånden som hendes liv og de mange svigt, hun har været udsat for, oprulles i Tom Rachmans gribende og velskrevne 2’er efter den succesfulde debutroman ’De ufuldkomne.’ Alle trådene bindes tilfredsstillende sammen til slut, men der er en del tomgang undervejs – det ændrer dog ikke på, at bogen er ’en mere end godkendt læseoplevelse.’ [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Amrit Maria Pal Hansen 18-09-2014
En vægtig roman

Når livet trænger sig på

Bestsellerforfatteren Tom Rachmans anden roman handler om kvinden Tooly, hvis forhistorie i begyndelsen er uklar for både hende og læseren. ’Historien folder sig ud i tre forskellige tider, hvor Tooly er henholdsvis 10, 20 og 30 år og befinder sig i forskellige lande og i forskellige menneskers varetægt og selskab.’ Hendes opvækst er barsk og fyldt med svigt, men der svælges ikke i det negative. Tværtimod ’ligger romanens fokus på Toolys overlevelsesinstinkt og dannelseshistorie – baseret på livets lærdom og kærlighed på trods.’ [Kort referat]

80/100
OT
fra Ordtryk
anmeldt 17-03-2020
Langsom binder Tom Rachmann knuderne ... så der danner sig et mønstret tæppe