Storm af Orla Borg

Spar op til

80 kr.

60/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere

StormDen danske agent i al-Qaedaaf Orla Borg, Michael Holbek Jensen, & Carsten Ellegaard Christensen

Morten Storm har en vild historie. Roden fra Korsør var kriminel og rocker i Bandidos, før han som 21-årig konverterede til islam. Snart blev han religiøs ekstremist, fast besluttet på at drage i hellig krig og ofre sit liv i kampen mod de vantro.
I 2006 mistede Morten Storm med ét sin tro. Kort efter besluttede han sig for at skifte side. Han lod sig hverve som agent af Vestens førende efterretningstjenester og kastede sig ind i kampen mod verdens farligste terrorister. I seks år levede Storm et bemærkelsesværdigt dobbeltliv: Det lykkedes ham, med livet som indsats, at komme tæt på inderkredsen i al-Qaeda på den arabiske halvø, hvorfra en række dødelige terrorangreb blev planlagt og udført. Samtidig blev han i hemmelige lejre trænet som dobbeltagent for PET, CIA og MI6, et job, som kulminerede i 2011 med droneangrebet og drabet på topterroristen Anwar al-Awlaki i Yemen.
I denne bog fortæller tre erfarne journalister hele historien om Morten Storm. Den er baseret på Storms egen beretning, men forfatterne har ikke taget hans ord for pålydende. De har med grundig research og et omfattende kildemateriale systematisk undersøgt og dokumenteret, at Morten Storms historie er sand.

Bogen er skrevet af de prisbelønnede journalister Orla Borg, Carsten Ellegaard Christensen og Michael Holbek Jensen. De to førstnævnte stod som medarbejdere på Morgenavisen Jyllands-Posten bag de første afsløringer om Morten Storms og PET’s deltagelse i likvideringerne af internationale terrorledere. Artiklerne gav anledning til politisk debat om svigtende demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne. Morten Storm-sagen har også vakt international opsigt. En række af verdens førende medier har beskæftiget sig indgående med sagen – fra CBS ’60 Minutes’, CNN og ABC til The New York Times, The Washington Post, The Daily Telegraph, The Guardian, The Independent, Süddeutsche Zeitung, Liberation og mange flere. 
60/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Storm" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Adam Holm 14-01-2013
En regulær page-turner fuld af nuancer og spændende perspektiver

Den idealistiske agent

Bogen om den tidligere rocker, islamist og undercover-agent, Morten Storm, er 'en regulær page-turner fuld af nuancer og spændende perspektiver.' De mest chokerende afsløringer handler egentlig ikke om PET, som ifølge hovedpersonen hvervede ham og mere eller mindre direkte medvirkede til et attentat mod en ledende Al Qaida-mand. Langt mere substans er der i de afsnit, der handler om Morten Storms træning i Danmark og i England og i det foruroligende billede der tegnes af de ekstremistiske kredse, som PET-agenten var en fast bestanddel af i Storbritannien. Bogen 'er et vigtigt bidrag til afdækningen af, hvordan vi i 'den frie verden' imødegår de militante kræfter, der med bål og brand vil indføre et religiøst diktatur.' [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 24-01-2013
Den ufattelige fortælling om Morten Storm

Den danske agent

Der var ikke mange, som troede den tidligere rocker og islamist Morten Storm, da han i 2011 henvendte sig til Jyllands-Posten og fortalte, at han havde været agent for CIA, MI5 og PET. De tre journalister Orla Borg, Carsten Ellegaard Christensen og Michael Holbek Jensen, har nu skrevet den ufattelige fortælling om den danske agent, og de hævder i forordet, at historien 'i al væsentlighed er sand'. Bogen er skrevet ud fra interview og store mængder research. Den er hængt op på de vilde påstande fra hovedpersonen, så selvom det hele virker veldokumenteret, bliver man dog alligevel i tvivl om troværdigheden. Bogen er helt igennem læseværdig, og den rejser en lang række etiske spørgsmål. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Maltesen 15-01-2013
En både fascinerende og skræmmende fortælling
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mads Kastrup 15-01-2013
Som udgangspunkt en fænomenal historie ... men en ringe bog

Stor historie, lille fortælling

Morten Storm har en 'fantastisk historie' og de tre journalister, der har skrevet bogen om hans dobbeltliv, er utvivlsomt fremragende, omhyggelige og dedikerede nyhedshunde. Men en bog er andet og mere end en meget lang artikel, og selvom man ikke burde kunne mislykkes med en historie som denne, er den faldet meget ringe ud. Hvorfor og hvordan Morten Storm på ingen tid gik fra at være kriminel og voldelig rocker til at blive troende islamist står eksempelvis hen i det uvisse, og hans 'religiøse ihærdighed forsvinder lige så pludseligt og umotiveret, som den dukkede op.' Den spændende historie drukner i skrivemæssig hastværk og ligegyldige opremsninger af fakta. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 25-01-2013
En elementært spændende bog
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Wivel 18-01-2013
Morten Storm kan være glad for den bog ... Om vi andre kan, er mere tvivlsomt

Storm i et glas vand

PET-agenten Morten Storm har fået en ualmindelig god behandling af de tre journalister, der har skrevet bogen om hans dristige og hemmelige arbejde. I betragtning af, hvor meget vold har fyldt i hans liv, både konkret i hans tid som bandidos-rocker og som en ønskedrøm under hans tilværelse som islamist, er det et meget heroiserende billede, der tegnes. Efter endt læsning er det stadig et ubesvaret spørgsmål hvorvidt det var Morten Storms efterretningsarbejde, der gjorde det muligt for CIA at likvidere den amerikanskfødte al-Qaeda-chef, Anwar al-Awlaki. Så spinkelt er det scoop, der bærer denne alt for ukritiske bog. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 20-01-2013
Spændende læsning

Storms storm

Morten Storm, som har færdes i den 'mest giftige inderkreds af islamistiske terrorister' har efterfølgende 'givet PET en hulens masse besvær.' Bogen om hans agent-karriere er 'basalt spændende læsning,' men det svækker bogen, at vi reelt ikke ved, om hovedpersonen taler sandt. 'Er hans egen rolle i Al-Qaida-aktionerne overdrevet?' PET's mund er lukket med syv segl. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Peter Witten 22-01-2013
Spændende og væsentlig historie

PET-agenten som ikke ville holde mund

Efter en lidt sløv start på 50 sider kommer der fart på denne spændende fortælling om Morten Storm, der efter eget udsagn hjalp PET og CIA med at finde og udslette terrorlederen al-Awlaki – og som senere følge sig så svigtet, at han gik til pressen med sin historie. Bogen giver 'et ildevarslende kig ind i en hemmelig verden med islamistiske terrorister, der planlægger nye massedrab på vantro vesterlændinge.' Og efter endt læsning spekulerer man på, om 'de danske politikere, lovgiverne, nok om, hvad PET egentlig foretager sig.' [Kort referat]

Ikke lagt online