Stormene af Maria Helleberg

Spar op til

63 kr.

79/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

StormeneReformationstrilogien #1af Maria Helleberg

To unge mennesker ønsker et bedre liv. 
Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. 
I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.

Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. 
Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.
Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. 

Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?

Anmeldelser
Svend Skriver, Kristeligt Dagblad: 
"Maria Helleberg levendegør Reformationen på en både fængende og overbevisende måde ... et imponerende romanværk, som fortjener bred opmærksomhed fra det læsende publikum." FEM STJERNER

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten:
"Forfatteren har sat sig godt og grundigt ind i historien. De store begivenheder såsom blodbadet i Stockholm, Grevens Fejde og belejringen af København suppleres gavmildt med hændelser fra hverdagslivet på gård og gods, så alt står lyslevende. Maria Helleberg lader det storme i mand og kvinde, hos bonde og adel, og den danske reformation får saft og kraft som aldrig før" FIRE STJERNER

Ulrik Langen, Weekendavisen:
Maria Helleberg folder flot livet i 1500-tallet ud i sin fortælling om Elisabeth Gyldenstjerne, Stygge Krumpen og reformationstidens Danmark ... lad skumlerne skumle. Dette er ikke en afhandling, men en roman. En gedigen historisk roman."

May Schack, Politiken:
”Maria Helleberg skildrer de turbulente år før reformationens indførelse i sin murstensroman om politiske og religiøse stridigheder i Danmark, og krydrer sin beretning med en stor og vild kærlighedshistorie”. FIRE HJERTER

Eva Pohl, Berlingske:
”Det er tydeligt, at Maria Helleberg er i sit es” FEM STJERNER
79/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Stormene" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Svend Skriver 01-06-2017
Et imponerende romanværk, som fortjener bred opmærksomhed

Reddet fra et helvedesægteskab

Maria Helleberg imponerer med sin livfulde roman om Elsebe Gyldenstjerne og Stygge Krumpen i reformationstidens Danmark. [Kort uddrag]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 17-06-2017
Maria Helleberg er i sit es

Sanselighed og reformation

"Stormene" er båret af Maria Hellebergs karakteristiske, letløbende og kraftfulde sprog. Vi ser de skælvende scener for os! [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 18-06-2017
En stor og vild kærlighedshistorie
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Ulrik Langen 16-06-2017
En flot historisk roman
Helleberg er en skrivekugle i rullende fart ad historiens skrænt

Rullesten i historisk stormvejr

Maria Helleberg kan godt kritiseres for at bruge for mange ord og lege lidt for ubekymret med historiske skikkelser, men til gengæld har hun ’en evne til at vende en stemning, når det er lige ved at blive for banalt, til at finde en ny sti i fortællingen, når den gamle er nedtrådt.’ I denne historiske roman om reformationstiden bruger hun den fraskilte adelskvinde Elsebe Gyldenstjernes forhold til biskop Stygge Krumpen til at fortælle flot og underholdende om reformationstidens bryderier i 1500-tallets Danmark. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 12-06-2017
Den danske reformation får saft og kraft som aldrig før
Alt står lyslevende ... forfatteren har sat sig godt og grundigt ind i historien

Da den danske kirke blev luthersk

Et eminent håndelag for historiske fortællinger kan ingen tage fra Maria Helleberg, som i denne – meget lange – roman forvandler den danske reformation fra kirkehistorie til ’din og min historie.’ Synsvinklen er katolikkernes og hovedpersonerne er biskop i Vendsyssel, Stygge Krumpen, og adelskvinden Elisabeth Gyldenstjerne. De to har et livslangt erotisk forhold, som er romanens krumtap og det brændstof, der ’får de brutale år med krig og omvæltninger til at hænge sammen’ og ’driver læseren gennem både svære politiske forhandlinger og mere teologiske spidsfindigheder.’ Som folkeligt oplysningsprojekt er det lidt af en genistreg, at forlaget har allieret sig med Maria Helleberg om at give ’den danske reformation saft og kraft som aldrig før.’ [Kort referat]

100/100
BB
fra B for bog
anmeldt 03-08-2017
Fremragende ... en kæmpestor kærlighedshistorie
80/100
LX
fra Litfix
anmeldt 28-11-2017
Maria Helleberg skriver fremragende
Et grundigt og detaljerigt portræt af reformationens Danmark
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 03-08-2017
80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 13-09-2017
H
historie-online.dk
anmeldt af Thomas Petersen 01-08-2017