Du har ingen bøger i din bogreol
83
83 (5)
X (0)
Strålinger af Ernst Jünger - forside

Strålinger



Af (Der er 3 andre titler af samme forfatter)


Biografier og erindringer, 2013 Skriv din egen læservurdering
Karakteren 83 ud af 100 er givet på baggrund af 5 anmeldelser af Strålinger. Du kan påvirke karakteren ved at skrive din egen boganmeldelse.
Strålinger af Ernst Jünger - Hæftet bog Hæftet bog, 643 sider, 2. oplag, ISBN: 9788702132908
Udgivet 18.11.2013 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 349,95
Forlagets beskrivelse af Strålinger

Ernst Jüngers dag-til-dag beretning om 2. verdenskrig fra mobiliseringen i foråret 1939 til krigens lange eftervirkninger i 1948.

Genudgivelse og udvidelse af Thorkild Hansens udvalg.

Detaljer
Find andre bøger ud fra denne bogs stikord
Biografi (4931) Nazityskland (27) Adolf Hitler (22) Krig (703) Nazisme (363) Tyskland (1114) Dagbøger (393) Anden Verdenskrig (379) Bedste biografier 2013 (40)

Anmeldelser af Strålinger

83
Berlingske

Skønhed i helvede

'Som al anden stor og bemærkelsesværdig litteratur' er Ernst Jüngers krigsdagbøger 'et både chokerende og provokerende bekendtskab, et på én gang uendeligt smukt og ufatteligt dystert værk.' Hovedparten af bogen foregår i Paris, hvor forfatteren var udstationeret under krigen. Men til tider kommer vi til Østfronten, hvor Ernst Jünger var vidne til 'dybe fornedrelser og bestialitet af en anden verden.' Anden Verdenskrigs gru beskriver han køligt iagttagende 'med en veludviklet sans for litterære virkemidler' som 'scener i et storladent skuespil.' [refereret af bog.nu]

83
Jyllands-posten

Jünger i Anden Verdenskrig

Den tyske forfatter Ernst Jünger blev en national krigshelt efter Første Verdenskrig, men selvom hans forfatterskab udviklede sig i meget højreradikal retning, sympatiserede han ikke med nazisterne, da de kom til magten i 1930'erne. Under det meste af Anden Verdenskrig var han ikke ved fronten, men opholdt sig i lang tid i Paris, hvor han 'fraterniserede med franske intellektuelle og kunstnere.' Hans optegnelser fra Anden Verdenskrig er langt mere resignerede overfor krig end hans berømte og berygtede tekster fra Første Verdenskrig, men stadigvæk fremragende og bogen er 'en særdeles velkommen udgivelse for alle med interesse for Jünger og tiden.' [refereret af bog.nu]

83
Weekendavisen

Forår for Jünger

Der er noget betændt ved Ernst Jüngers sym- og antipatier når man læser hans krigsdagbøger i det historiske bakspejl. Man fornemmer, at Jüngers ideal 'er en stat, som er gennemmilitariseret helt ind i dagligstuen' og han var antisemitisk 'helt ud i hårrødderne.' Hitler brød han sig ikke om, man af andre grunde end de helt oplagte. Trods det ubehag, der ofte indfinder sig under læsningen, er ordkunstneren Ernst Jüngers dagbøger 'et enestående prosaværk om midten af det 20. århundrede' og 'et kig ned i krigens helvede, som få andre krigsskildringer kommer på højde med.' [refereret af bog.nu]

83
Information

Væmmelse ved uniformer

Ernst Jüngers dagbøger fra Anden Verdenskrig er i Tyskland 'blevet udskældt fra en kant af' og 'latterliggjort for deres romantiske dyrkelse af forfatteren som en særlig følsom' formidler af krigens æstetik. Men intet kunne være længere fra sandheden, for gradvist ændrer billedet sig og al den hule æsteticisme falder sammen parallelt med krigsnederlaget. Som dokumentarisk værk om Anden Verdenskrig er bogen fuld af højdepunkter og Jüngers analyser af Adolf Hitler og nazitoppen har vist sig holdbare igennem syv årtier. [refereret af bog.nu]

83
Politiken

Litteraturen, krigen, skønheden og volden

Anmelderen er 'fascineret og pletvis henrykt' over Ernst Jüngers dagbøger fra Anden Verdenskrig, men også lidt beklemt ved det totale fravær af ytringer om nazisternes jødeforfølgelse. Forfatteren tager klart afstand til Adolf Hitler og nazismen, men man fornemmer, at det 'mest skyldes deres proletarisk bundløse vulgaritet, ikke nødvendigvis eller primært deres fremfærd over for jøderne eller deres sløjfning af det parlamentariske demokrati.' Der er en næsten dæmonisk tvetydighed i dagbøgerne, som gør dem til en tankevækkende 'undersøgelse af, hvad der er på spil i mødet mellem litteraturen og krigen, skønheden og volden.' [refereret af bog.nu]