Strålinger af Ernst Jünger
82/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

StrålingerDagbøger 1939-48af Ernst Jünger

Ernst Jüngers dag-til-dag beretning om 2. verdenskrig fra mobiliseringen i foråret 1939 til krigens lange eftervirkninger i 1948. Genudgivelse og udvidelse af Thorkild Hansens udvalg.
82/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Strålinger" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Jensen 13-01-2014
Fremragende, en særdeles velkommen udgivelse

Jünger i Anden Verdenskrig

Den tyske forfatter Ernst Jünger blev en national krigshelt efter Første Verdenskrig, men selvom hans forfatterskab udviklede sig i meget højreradikal retning, sympatiserede han ikke med nazisterne, da de kom til magten i 1930'erne. Under det meste af Anden Verdenskrig var han ikke ved fronten, men opholdt sig i lang tid i Paris, hvor han 'fraterniserede med franske intellektuelle og kunstnere.' Hans optegnelser fra Anden Verdenskrig er langt mere resignerede overfor krig end hans berømte og berygtede tekster fra Første Verdenskrig, men stadigvæk fremragende og bogen er 'en særdeles velkommen udgivelse for alle med interesse for Jünger og tiden.' [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Thomas Thurah 22-11-2013
Litterær kunst

Væmmelse ved uniformer

Ernst Jüngers dagbøger fra Anden Verdenskrig er i Tyskland 'blevet udskældt fra en kant af' og 'latterliggjort for deres romantiske dyrkelse af forfatteren som en særlig følsom' formidler af krigens æstetik. Men intet kunne være længere fra sandheden, for gradvist ændrer billedet sig og al den hule æsteticisme falder sammen parallelt med krigsnederlaget. Som dokumentarisk værk om Anden Verdenskrig er bogen fuld af højdepunkter og Jüngers analyser af Adolf Hitler og nazitoppen har vist sig holdbare igennem syv årtier. [Kort referat]

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kasper Støvring 18-01-2014
Et både chokerende og provokerende bekendtskab

Skønhed i helvede

'Som al anden stor og bemærkelsesværdig litteratur' er Ernst Jüngers krigsdagbøger 'et både chokerende og provokerende bekendtskab, et på én gang uendeligt smukt og ufatteligt dystert værk.' Hovedparten af bogen foregår i Paris, hvor forfatteren var udstationeret under krigen. Men til tider kommer vi til Østfronten, hvor Ernst Jünger var vidne til 'dybe fornedrelser og bestialitet af en anden verden.' Anden Verdenskrigs gru beskriver han køligt iagttagende 'med en veludviklet sans for litterære virkemidler' som 'scener i et storladent skuespil.' [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 03-01-2014
Et enestående prosaværk om midten af det 20. århundrede

Forår for Jünger

Der er noget betændt ved Ernst Jüngers sym- og antipatier når man læser hans krigsdagbøger i det historiske bakspejl. Man fornemmer, at Jüngers ideal 'er en stat, som er gennemmilitariseret helt ind i dagligstuen' og han var antisemitisk 'helt ud i hårrødderne.' Hitler brød han sig ikke om, man af andre grunde end de helt oplagte. Trods det ubehag, der ofte indfinder sig under læsningen, er ordkunstneren Ernst Jüngers dagbøger 'et enestående prosaværk om midten af det 20. århundrede' og 'et kig ned i krigens helvede, som få andre krigsskildringer kommer på højde med.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg 20-11-2013
Fascinerende, brillant
Ikke lagt online