Syv huse i Frankrig af Bernardo Atxaga

Spar op til

80 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Syv huse i Frankrigaf Bernardo Atxaga & Bernado Atxaga

I junglen ved Congos kyst i 1904 går dagene meget langsomt. Livet er kedeligt, åndeligt afstumpende og farligt, og Belgiens kong Leopold II’s militære udsendinge fordriver tiden med at mishandle slaverne, som tapper gummi og fælder mahognitræer, der skal sejles til Europa.
 
I Belle Époqe-tidens Belgien leves det søde liv, mens udbytningen af kolonierne når nye, grumme højder. Syv huse i Frankrig beskriver en af de mørkeste perioder i europæisk kolonihistorie, fortalt med en satirisk selvfølgelighed, der blot understreger grusomhedernes lethed. Med andre ord: en meget sort komedie.

Bernardo Atxaga er en af det baskiske sprogs største nulevende forfattere med stor succes både hjemme og ude. På dansk er tidligere udkommet succesromanerne Obabakoak og Harmonikaspillerens søn.

Pressen skrev
Syv huse i Frankrig er en fornøjelig og skræmmende roman af en af Europas bedste romanforfattere. (...) Atxaga er stadig mesteren af kompleks historiefortælling fortalt med bedragerisk enkelhed ... - The independent
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Syv huse i Frankrig" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 22-04-2014
Veloplagte roman ... elegant og overraskende

Syflis og elfenben

I Bernado Atxagas veloplagte roman om kolonitidens Congo er den rå atmosfære af undertrykkelse endnu mere forstemmende end i Joseph Conrads klassiker fra samme periode, <a href='/titler/moerkets-hjerte-joseph-conrad'>Mørkets hjerte</a>. Romanen skildrer en lille fransk koloni ud til Congo-floden, hvor de hvide kolonister driver rovdrift på den indfødte befolkning, elefanter og mahogni- og gummitræer. Handlingen er lige så stillestående og afventende som livet i kolonien, men én 'dramatisk hændelse bliver et vendepunkt for magtforholdet mellem kolonister og indfødte.' Ironien driver ned af siderne, og 'Bernado Atxaga får lukket sin beske fortælling elegant og overraskende.' [Kort referat]